se et Menneske.

-Men Grandpapa, sagde Moderen: hvad regner Du da os for?

-Oprigtig talt, sagde Excellencen: jeg ved det ikke. I horer jo til
Familjen.

Tjeneren meldte Baronesse og Baron Rosenkrands, en ung Embedsmand i
Udenrigsministeriet, Slaegtning af Grev Eck. Baronen og Fruen var lige
kommen hjem fra Italien, og Hendes Naade spurgte Baronessen, der var i
Gult og nedringet, om kendte Egne og Byer, mens Baronessen sagde, at
af alle Staeder foretrak hun Florents.

-Uh nej, sagde hun: Rom kan jeg ikke udholde. Man foler sig saa bitte,
midt i alt det.

Hans Excellence sagde:--Hvor stor vil Du vaere?

-Kaere Onkel Hvide, man vil dog helst fole det, som var man af
almindelig Storrelse.

-Jeg elsker nu Rom, sagde Gehejmeraadinden med sin dybe Stemme: at gaa
og rode dernede. Man laerer saa rart at se, at de fra for var mindst
lige saa kloge som vi. Jo, Rom og mine Bjerge, maa jeg be' om dem.

-Men, sagde hun og gav et lille Rap til Puddelen:

Rom er for dem, som har begyndt at vende Naebet nedad. Bliv Du gammel,
Lydia, saa forstaar Du nok dit Rom.

Hendes Naade fandt, at intet var saa skont som Messen i Vatikanet.

Ovre ved Vinduerne sagde Baron Rosenkrands, mens Marschalinden kom
ind, til Jaegermesteren, at der var vidunderligt i Neapel.

-Ja, det er saa laenge siden, jeg har vaeret der, sagde Jaegermesteren,
der fjernede sig for at gaa ind i Spisestuen, hvor han hastigt lod den
slanke Tjener iskaenke sig et Glas Madeira, da Doren til Gangen gik op
og den unge Fritz kom ind:

-Er det Dig, sagde Jaegermesteren og slap Glasset.

-Ja, Papa, sagde den unge Mand, som ikke tog sine Ojne fra det tomte
Glas.

-Hvorfor gaar Du ikke ind? sagde Jaegermesteren.

-Jeg gaar, Papa, sagde den unge Mand og gik ikke, for Jaegermesteren
var gaaet forst.

Den slanke Tjener havde loftet de blanke Ojne paa sin Herre.

Alle i Dagligstuen havde hilst paa Marschalinden, mens Faderen
begyndte at gaa rundt med Bordordenen og der blev et nyt Opbrud, da
Grev Eck traadte ind, ledsaget af Professor Berger.

-Godaften, Adam, sagde Hans Excellence og gik mod Grev Adam med en
Haandslag:

-Og Tak, at Du kom.

-Hvordan gaar det med Gigten?

-Den er da ikke vaerre end at jeg kan rejse, sagde Grev Eck, der bojede
den lille og sirlige Figur for Hendes Naade.

-Jeg er altid bedrovet, naar Eck rejser, sagde Gehejmeraadinden med
sin Bas.

-Tak, Augusta.

-Vi er i Forvejen saa faa Mennesker her i Landet, sagde hun.

-Vi er to