Arme faldt ned over
Stolens Sider.

-Men vi skal vel ind, sagde Jaegermesteren og stod op. Hans Ojne var
endnu ganske forvildede.

-Ja, sagde Hendes Naade: vask dit Ansigt.

Hendes Haender rystede, mens hun slog Eau de Cologne ud i det store
Vandfad:

-Saadan, sagde hun, og Jaegermesteren forte det dyppede Haandklaede hen
over sit Ansigt.

-Laan mig det, sagde hun og hun forte et Ojeblik det fugtige Klaede ind
mod sine egne Ojenlaag.

-Saa, sagde hun:

-Giv mig din Arm.

De gik ind.

Kronerne var allerede taendte i alle Stuer.

-Er Blomsterne anbragte? spurgte Hendes Naade den slanke Tjener, der
bukkede i sit sorte Skrud med Hvidernes Skulderslojfe.

-Ja, Deres Naade.

-Vel.

-Saa aabner De, sagde Hendes Naade, der tog Plads.

-Ja, Deres Naade.

Tjeneren gik.

-Har Du set ham nu? spurgte Hendes Naade.

-Nej.

-Saa bliv her, sagde Hendes Naade og de ventede begge under de taendte
Lys.

Moderen var traadt ind til Hans Excellence, paa hvis Bryst Georg
faestede Storkorset.

Da Tjeneren var gaaet, sagde Moderen smilende:

-Hvor Du skal vaere fin!

-Ja, vi skilter vel alle.

Moderen saa paa Etuierne med alle Excellencens Ordner, som endnu stod
paa Skrivebordet.

-Der er mange, sagde hun.

-Ja, sagde Hans Excellence og slog Etuierne ned i en Skuffe:

-De har vaeret gode for Forretningen.

Da Moderen aabnede Doren til Dagligstuerne, raabte Hans Excellence:

-Er Hans der?

-Ja, svarede Jaegermesteren.

-Kom her ind.

Jaegermesteren gik hen over Gulvet, mens Hendes Naade fulgte ham med
Ojnene.

-Der, sagde Hans Excellence, der stod ved Skrivebordet, og rakte ham
Anvisningen, som havde det vaeret en Recept paa nogle Hostedraaber.

Sveden var sprungen frem paa Jaegermesterens Pande.

-Tak, sagde han og gik.

Den slanke Tjener meldte Geheimeraadinde Rappe, der talte dybt som en
Mandsperson og meget bad om Undskyldning, fordi hun medbragte sin
Silkepuddel:

-Men jeg tor ved Gud ikke la'e det Krae alene med Tjenestefolkene.

Alle samledes om det lille Dyr, der anbragtes i Gehejmeraadindens
Skod.

-Dyret er sygt, sagde Gehejmeraadinden: Christensen hentede det jo i
Eu, men Dyret blev sygt og maa ikke faa andet end Portvin og Kinin.

Alle lo, mens Gehejmeraadinden sagde til Hans Excellence, der just kom
ind:

-Godaften, gamle Excellence, hvordan gaar'et med Deres Stensmerter?

-Godaften Augusta, sagde han og skod Brystet frem, som kastede han en
Byrde fra sig: det gor godt at