The Project Gutenberg EBook of Det graa hus, by Herman Bang

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net

Title: Det graa hus

Author: Herman Bang

Release Date: July 22, 2004 [EBook #12987]

Language: Danish

Character set encoding: ASCII

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DET GRAA HUS ***

Produced by Steen Christensen, Heidi Christensen and PG Distributed
Proofreaders

HERMAN BANG

_DET GRAA HUS_

_TIL EN VEN_

Tell me the tales, that to me were so dear, long
long ago long long ago.

"Jorden bliver kold en Gang--ligesom Mennesket".

I

Hans Excellence rejste sig i den Fyrretraes Seng og taendte sit Lys. Saa
stod han op. Han overgod sig med Vand, mens han betragtede sig i sit
Spejl: Legemet var knudret og staerkt som et gammelt Tommer.

Over den hvide Vaeg tegnedes det som en Kaempes Skygge.

Han klaedte sig paa og han gik ind.

Han gik, med Lyset i sin Haand, gennem de mange Stuer. Broncer,
Piedestaler og Haedersgaver stod indhyllede i Lagener. De ragede i
Morket saa underlig frem, som gik Excellencen, gennem Rummene, mellem
Spogelser.

Ved den sidste Dor stansede han et Ojeblik og lyttede. Der blev talt
derinde. Det var Hendes Naade, der talte i Sovne. I Sovne troede
Hendes Naade sig altid paa gamle Baller og dansede med Durchlauchter,
der var dode.

Hans Excellence blev staaende, mens hans loftede Haand holdt om
Portieren som en knyttet Klo: det var en Svaghed hos ham at lytte
efter Hendes Naades Tale, naar hun sov.

Pludselig satte han Lyset fra sig og han aabnede Doren. I Morket gik
han frem mod Hendes Naades Seng.

Hendes Naade blev ved at tale--og hojere, mens Hans Excellence
lyttede:

-Weimar, Weimar, gentog Hendes Naade.

Hans Excellence stod der endnu, som en Stotte.

-Ja, Hoheit, sagde Hendes Naade.

Excellencen vendte sig og lukkede Doren og gik videre.

Hans Haender rystede, mens han tog om den iskolde Lampe og fik den
taendt, for han satte sig til sit Bord. Han trak Skuffer ud og ind og
han tog de store blaa Ark frem, bojede Margen paa dem og begyndte at
skrive.

Han skrev, med Hovedet bojet og med Ojnene sammenspilede, som vilde
han tvinge deres Sekraft, mens hans venstre Haand laa paa Papiret,
blaahvid og tung, som