bojede Hovedet:

-Der er en Patient hos ham, Deres kongelige Hojhed, sagde han, der
havde genkendt Broderens Stemme gennem Doren. Og som ved et Tilfaelde
rorte hans Albue ved Portierens Knude, saa det sorte Flojels Gardin
med Hvidernes Vaaben pludselig faldt ned for Doren som en Vaeg.

-Ja, Hvide er utraettelig, sagde Hans kongelige Hojhed og smilte.

-Deres kongelige Hojhed maa undskylde, sagde Hans Excellence i det
samme og skod Portieren bort.

-Det er den aldrig traettede, som vi aerer, sagde Hans kongelige Hojhed
og tog Excellencens Haand.

Og Hans kongelige Hojhed talte spogende om et Storkors, der nylig var
givet Hans Excellence af Hans kongelige Hojheds Broder i Graekenland.

Hans kongelige Hojhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og
kammerherren sagde--mens al anden Tale blev meget stille og der paa
Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Hojhed, Excellencen,
Kammerherren og Kadetten--angaaende sit Arbejde, at det var
Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte
Vanskeligheder.

Hans Excellence, der muligvis ikke horte efter, sagde:

-Ja, Deres kongelige Hojhed, vi Gamle har kun Erindringerne tilbage.

-Ja, Vaerket har meget interesseret Hans Majestaet, sagde Hans kongelige
Hojhed, og idet han vendte sig mod Kadetten, sagde han:

-Hvorledes staar det med Deres Helbred, Hr. Baron?

Den firsindstyveaarige bukkede og sagde:

-En Invalid tor ikke klage, Deres kongelige Hojhed.

-Ja, sagde Hans kongelige Hojhed, medens det svindende Lys fra Vinduet
faldt ind over ham og de tre Oldinge, der tegnede deres Skikkelser mod
Striberne med Hvidernes Vaaben:

-Ja, sagde Hans Excellence og slog sin Haand ned paa Kadettens
Skulder:

-Det er Resterne af gamle Norge.

Hans kongelige Hojhed begyndte, maaske en lille Smule brat, en Runde
mellem Damerne og vendte sig til Marschalinden, hvem han kendte fra
Wien, idet han talte om de nye Museer i Donaustaden og om Prag.

Hans Excellence, der havde set rundt i Stuen, sagde pludseligt, efter
forst et Nu at have trukket de tykke Ojenbryn i Vejret:

-Fru von Eichwald kommer lige derfra, Deres kongelige Hojhed.

Hans kongelige Hojhed, der uvilkaarligt havde trykket Hatten en Kende
taettere ind mod sin Figur, vendte Hovedet mod Hofjaegermesterinden og
sagde:

-Er Hofjaegermesteren i Byen, Frue?

Der var paa en Gang blevet ganske stille i Stuerne.

-Nej, Deres kongelige Hojhed, sagde Hofjaegermesterinden, som nejede
meget dybt: min Mand