?

-Vi talte om Genier, sagde Marschalinden.

-Genier, Genier, sagde Hans Excellence: Genierne, min Pige, er kun
Burene om de storste Dyr.

Marschalinden lo:

-Du vaelter alting idag, Onkel Hvide.

-Nej, sagde Hans Excellence, hvis Ansigtsudtryk skiftede: jeg stiller
paa Plads.

-Forresten, sagde Marschalinden, der stadig smilede: talte vi egentlig
om Kaerligheden.

-Ja, fo'r Etatsraadinden brat ind, der nu havde forstaaet
Marschalindens Ord fra for.

-Kaerligheden, sagde Excellencen og et Ojeblik kraengede han sin altfor
svaere Mund: Kaerligheden? Menneskene bliver aldrig sunde af Begreb, for
alle de pyntelige Ord er blevet hovlede af Sproget.

Marschalinden blev ved at le, men Hans Excellence, der vendte sig
halvt, sagde, som fejede han noget vaek:

-Og forresten ved jeg heller ikke, hvorfor I vil forlange saa meget af
Abernes Bornebornsborn.

-Eller hvad mener Du? spurgte han henimod Moderen.

-Jeg, sagde Moderen, hvis Ord syntes uden nogen Sammenhaeng med alt,
hvad der var sagt: Jeg tror, man bor give Menneskene fri.

-De ta'er sig fri, sagde Hans Excellence og gik videre.

-Den kaere Excellence er saa munter idag, sagde Fru Mouritzen og
rokkede let med sit Hoved, og, som om hendes Naese pludselig havde
vejret et eller andet, sagde hun paa en Gang:

-Hvad er her haendt?

-Intet jeg ved af, svarede Marschalinden, der ved hendes Ord havde
loftet sine Ojne mod Moderens Ansigt og atter hastigt taget dem bort.
Og hun spurgte om en maerkelig Perleindfatning af en Medaillon, der
hang halvskjult under Etatsraadindens Hage:

-Den maa vaere meget gammel, sagde hun.

-Ja, Stykket er historisk.

-Etatsraadinden, der udtalte o'et som et aa, tog Medaillonen af:

-Den har tilhort Marie Antoinette.

-Mouritzen har Beviserne, sagde Etatsraadinden: Men vi har Stykket fra
Frankfurt.

-Ja, sagde Marschalinden, som sad med Medaillonen imellem sine Fingre:
Saadanne Ting gaar jo nutildags saa mange Veje.

-Ja, det er underligt, sagde Fru Mouritzen og hun tilfojede--naar
Etatsraadinden talte om Medaillonen, talte hun saa maerkelig ud i et--:
Pastellen fremstiller Dauphin.

-Det er aparte, saa de Brillanter er "fattede", sagde Marschalinden og
kneb Ojnene sammen, som Kendere gor.

-Nutildags, sagde hun og saa uvilkaarligt over paa Hendes Naade, mens
Hofjaegermesterinden fulgte hendes Blik: indfatter man ganske
anderledes.

-Ja, sagde Fru von Eichwald, idet hendes Laag atter daekkede et hastigt
Glimt i he