nce gaa ind, sagde hun og lukkede op til de mange
Stuer:

-Her er morkt, sagde Hans Excellence.

-Nu skal jeg taende, Deres Excellence, sagde Froken Erichsen og taendte
to Lys paa en Konsol, for hun gik. Hans Excellence blev ved at gaa,
frem og tilbage, foran de to Lys, der kastede den vandrende Skygge hen
over Loftet, medens Rokokovaeggenes gyldne Sirater glimtede ud og ind,
som blev de levende Arme, der vilde gribe om den flakkende Skygge.

-Det er Hans Excellence, sagde Froken Erichsen og stod midt i
Konferensraadens Stue.

Konferensraaden loftede det vanfore Hoved og der skod som et gult Lyn
frem fra hans seende Oje:

-Lad ham komme ind, sagde han og Konferensraaden talte fuldkommen
tydeligt:

-Jeg har ventet ham.

-Vel, Hr. Konferensraad.

Konferensraaden havde loftet den hojre og sunde Arm:

-Tag Puderne bort, sagde han.

-Ja, Hr. Konferensraad. Froken Erichsen gjorde det.

-Og Skaermen af Lampen.

-Ja, Hr. Konferensraad; Froken Erichsen loftedeSkaermen.

-Hans Excellence er velkommen, sagde Konferensraaden, hvis Tunge var
fast i hans Mund.

*........

-Det er mig, sagde Hans Excellence og gik frem i stuen.

-Jeg ser det, sagde Konferensraaden, som ikke tog det sunde Oje Fra
Excellencens Ansigt:

-Du kommer igen.

Hans Excellence havde knuget sin ene Haand.

-Det haster, sagde han:

-Jeg skal bruge Penge.

Konferensraaden tav, bestandig med Ojet paa ham.

-Jeg maa saelge, sagde Hans Excellence og, mens han pludselig vendte
sit Hoved om mod Konferensraadens Ansigt, hvis ene Oje bestandig
hvilede paa ham, som vilde det taelle Sveddraaberne paa Hans
Excellences Pande, sagde han og Vandet sprang frem af hver af hans
Legemes Porer:

-For der er vel Papirer?

Konferensraaden lod Ordene do hen:

-Naar skal Du saelge? sagde han.

-Straks, sagde Hans Excellence og forte uden at vide det den venstre
Haand op for at aftorre sine Tindingers Sved.

-Idag? sagde Konferentsraaden, der ikke rorte sig.

Ved Lyden af hans Stemme rettede Hans Excellence pludselig hele sit
Legeme og de store Aarer i hans Pande svulmede under en kaempemaessig
Anspaendelse, mens han sagde meget brat:

-Der er altsaa saelgelige Papirer?

Hans Tunge var stanset et Sekund i Munden foran. Ordet "saelgelige",
men hans Stemme lod som altid:

-Saa maa Du saelge, sagde han.

-For hvormeget?

Hans Excellence tav et Ojeblik:

-For tredive Tusind, sagde han og virrede med sit Hoved.

Man horte Urets Dikken. Konfe