Millioner, Tante, sagde Baron Rosenkrands.

-Af hva' for no'en, sagde Gehejmeraadinden, mens Baronen og Moderen
begyndte at le og Marschalinden, hvis Wienerrobe Baronessen monstrede,
idet den gled over Gulvet, gik hen mod Professor Berger og vendte hans
Ansigt mod en Armstage:

-Hvordan er saa De kommen til at se ud, sagde hun.

-Ja, hvordan? sagde Professoren, der var Marschalindens Ungdomsven fra
den Tid, han var Ammanuensis hos Hans Excellence.

-Hm, sagde Marschalinden og slap hans Skulder: De ser ud, Berger, som
var De bedrovet af Overbevisning . . . hvad siger Du, Onkel Hvide?

Hans Excellence, der uafladelig holdt sine Ojne faestede paa Hendes
Naade, der sad i sin Stol, meget rank, med Solvblomsterne i sit Haar,
sagde:

-Han ser ud som et Menneske bor; og Hans Excellence vendte sig mod
Faderen:

-Skal vi spise?

-Ja, vi venter kun paa Schulins, sagde Faderen, da Schulins netop kom
og Grevinden straks i Doren sagde:

-Kaere Venner, undskyld, vi kommer saa sent. Men vi korte om ad Brahes.

Og to, tre Munde spurgte paa en Gang til Baronesse Emmely, medens
Gehejmeraadinden raabte over til Hans Excellence, overdovende alle de
andre:

-Ja, hvordan har hun 'et, gamle Excellence?

-Der har ikke vaeret Bud efter mig endnu, sagde Hans Excellence og
talte omtrent ligesaa hojt, mens alle tav et Nu, som havde et Glas
klirret, til Marschalinden sagde nogle Ord ud i Luften og Hans
Excellence slog i Haenderne, da Dorene var blevet aabnede:

-Skal vi saa gaa til Bords, sagde han og forte, som det var Skik hos
Hvides, Moderen ind i Spisestuen ved sin arm.

Alle stod op, mens Herrerne sogte Damer, og Gehejmeraadinden sagde til
Grev Eck:

-Det er os, Adam ... og til den unge Hr. Fritz afleverede Puddelen,
som skulde anbringes i Spisestuen paa et Taeppe.

Marschalinden lo ad Kraeet, der bjaeffed. Men Gehejmeraadinden vendte
sig om imod Baronesse Rosenkrands, der gik bagved hende med Professor
Berger og sagde, mens hun betragtede hendes Nedringning:

-Det er nydeligt, hvad Du viser, Lydia. Men jeg haaber, Du pakker Dig
godt ind, naar Du korer hjem.

Grev Eck og Professoren lo, mens alle kom ind i Spisestuen--Hendes
Naade med Jaegermesteren sidst--og der skubbedes med Stolene om det
brede Bord, til Hendes Naade havde taget Plads og alle satte sig,
medens Georg bragte Suppen omkring og den slanke Tjener bojede sig bag
Moderen:

-Sherry eller Madeira?

-Aa, de gamle, dejlige Ting, sagde Marschalinden og saa ud