:

-Skyggen? De tager Fejl, Hr. Kammerherre, Gevaerglimtene fra Dybbol vil
lyse gennem Historien.

Hans Excellence havde hort til. Saa sagde han, medens hans Ansigt var
helt forandret og han lignede en Stotte, som han stod:

-Maaske.

Og et Nu efter lagde han til:

-Det er maaske Glimtene fra AEressalverne over vor Grav.

-Deres Excellence, sagde Ministeren, kan ikke tro saa lidet paa Deres
Folk.

Hans Excellence rystede paa sit Hoved, med det samme Udtryk i sit
Ansigt:

-Jeg taler ikke om Folket, sagde han: et Folk lever laenge og som det
kan.

-Det er kun Slaegterne, der dor og hvis Arbejde kan dommes.

Der floj et Udtryk af Bevaegelse over Kammerherrens Ansigt, mens
Ministeren sagde:

-Deres Excellence har Ret.

Marschalinden, der sogte om et Emne, sagde efter et Par Ojeblikkes
Forlob:

-Stella, har Generalinde Rye det godt, og Hans Excellence gik tilbage
gennem Stuerne, hvor en halvfjerdsindstyveaarig Lyriker med meget
stort Skjortebryst og langt Haar havde taget Plads ved Siden af Hendes
Naade.

Hans Excellence gik ind i sin egen Stue og lukkede efter sig.

Sofie stod derinde i en Krog:

-Hvad vil hun? sagde han.

-Hun skulde--hun skulde gerne ha'e Penge:

-Til Hendes Naade, stammede Sofie hastigt.

-Hm, sagde Hans Excellence.

Der var gaaet en Skygge over hans Ansigt, mens Sedlerne kom op af
Chatollet, og pludselig, medens han rakte Tyendet dem, saa han hende
ind i Ansigtet:

-Hvem er Hustyvene her i Huset?

Sofie folte det som var hun naglet til den Gulvplanke, hvor hun stod,
og hun fornam sit Hjerte som en Hammer.

-Gaa, sagde Hans Excellence.

Og hun gik.

Hans Excellence lukkede Klappen og stottede sig, med de fremstrakte
Arme, et Ojeblik til Chatollet.

Saa gik han hen og laasede Doren og satte sig i sin Stol.

Hendes Naade vendte Hovedet et Ojeblik bort fra Poeten, der talte om
H.C. Andersen og Erindringer fra Nyso, og spurgte Moderen, som gik
forbi med Fru Harriette:

-Hvor er Hvide?

-Grandpapa er her, sagde Moderen og sogte selv Hans Excellence med
Ojnene, mens den ostrigske Minister tog Plads og talte hen over Fru
von Eichwald, der stadig havde holdt sig ved Siden af Hendes Naade
--talende om Gastein.

-Hvor Deres Naade har vaeret saa mange Gange, sagde Ministeren.

-Vi var der ifjor, sagde Fru v. Eichwald.

Ministeren ventede et Sekund, men Hendes Naade rorte sig ikke for et
forestille ham for Fru von Eichwald:

-Og har efterladt saa mange Erindringer, sa