de.

-Naa, det er ikke til mig, sagde Moderen pludselig ganske hojt. Hun
havde set Arkadia, der haengte langt ud af Faderens Vindu, ikke fire
Alen fra hende.

Hun gik lidt bort fra Vinduet, mens hun, med en munter Forbavselse,
saa ned paa de Mandfolkefigurer, der, skiftevis, alle kiggede op efter
det samme Kvindekon.

Pludselig horte hun Hans Excellences Vogn i Porten og hun saa den
rulle frem i Gaarden.

-Nej, Bornlille, sagde hun, den Naermer halter igen.

Og hun lo.

Johan var staaet ned fra sin Buk. Den Enbenede stod ved Siden af og
saa paa Hestene:

-Den gor'et ikke laenge, sagde han.

-Det ka' nok haends, sagde Johan og saa hvast paa Medaillemanden.

-Godmorgen, Johan, raabte Moderen, hojt oppe fra, fra sit Vindue.

Det bankede paa Doren. Det var Faderen.

-Nu kommer jeg, sagde Moderen og gik ud.

Sammen gik de ned ad Trappen og ind hos Hans Excellence. Midt i Doren
lo Moderen:

-Nej, sagde hun: jeg vil aldrig komme til at begribe den menneskelige
Appetit.

Hun havde paa en Gang igen, i Tankerne, set det blonde Hoved stikke op
af det Kaeldervindue.

Faderen svarede ikke, men bevarede sit ubevaegelige Ansigt, og der gik
en pludselig og traet Skygge over Moderens Traek.

Hans Excellence aabnede sin Dor:

-Georg, Brevene, raabte han.

-Godmorgen, min Ven, sagde Hans Excellence, da han saa Moderen, og
hans Stemme fik en anden Klang.

-Godmorgen, Grandpapa, svarede hun og bojede sig, mens Hans Excellence
kyssede hende paa Panden med de kolde Laeber.

De gik alle tre ind i den forreste Dagligstue, hvor Hendes Naade sad,
i Moiree-Mantille, ved det midterste Bord.

Hans Excellence saa hen paa hende--med det samme ligesom frygtagtige
Blik som om Morgenen--:

-Jeg skal hilse fra Brahes, sagde han og bojede sig for at lade sine
Laeber naa hendes Haar.

Hendes Naade saenkede brat sit Hoved:

-Godmorgen, sagde hun, medens Moderen, flygtigt, kyssede hendes Haand.

-Hvormange Grader er her? spurgte hun meget hojt.

Og Selskabsdamen gik hen over Gulvet for at aflaese Temperaturen paa
det ophaengte Termometer.

... Georg havde lagt Brevene frem paa Hans Excellences Bord.

II

Hans Excellence havde sat sig ved sit Bord foran de fremlagte Breve.
Det tredje, han tog, faldt atter ud af hans Haand.

Saa rejste han sig og drejede Noglerne om i begge sine Dore, for han
satte sig igen. Han havde lidt besvaerligt ved at gaa, men det var jo
ogsaa for Hans Excellence allerede hojt op paa Dagen.