rak sit Ansigt.

-Er det Dig, sagde Hans Excellence, der, med et Stod, havde skubbet
Skuffen i, da han saa Moderen traede ind. Hun havde et Ojeblik og fra
Siden betragtet Excellencen. Saa gik hun hen og, med en hastig
Bevaegelse, bojede hun sig og, mens deres Ojne modtes saa meget som et
Nu, kyssede hun hans Kind.

-Naa, naa, min Pige, sagde han og drog sig bort, og Moderen stod
allerede i Doren til Dagligstuen, da han sagde:

-Hvad er det for Lig, som idag er staaet op af deres Kister?

Moderen lo og sagde:

-Der er ingen kommet endnu.

Tjeneren havde slaaet Flojdorene op, saa alle Rum var aabne. I den
inderste Stue faldt Solen ind og lyste paa en Solv-Merkurs loftede
Stav.

Hendes Naade, der, med et Haandspejl i sin Haand, lod Selskabsdamen
faeste Nikolaj I's Diamantbrosche i sin Hals, sagde til Moderen:

-Saet Dig dog, bedste.

Moderens Ojne var faldne paa en Anton Melbye, hvis gronne og salte
Bolger pludselig god sig frem i Solen, og hun sagde:

-Hvor det dog er smukt, og hendes Ansigtsudtryk skiftede.

-Ja, svarede Hendes Naade, der irriteredes som blev hun bestjaalen,
hver Gang et af Vaeggenes Billeder maatte udlaanes til en Udstilling;
det er rart, naar man har det hjemme.

Og da Selskabsdamen var gaaet, spurgte hun og saa paa Moderen:

-Har Du talt med Hvide?

-Naesten ikke, Grandmama. Jeg har jo vaeret ude.

-Ja, jeg ikke heller, sagde Hendes Naade og flyttede sine Haender
uroligt paa Bordet, til hun, lidt efter, sagde:

-Og saa har vi tilmed Middag idag.

-Er det ikke godt? sagde Moderen: Det adspreder altid Grandpapa.

Hendes Naade saenkede Hovedet med et Suk:

-Ja, sagde hun: Hvide kan jo altid lade vaere at taenke.

Moderen svarede ikke.

Faderen, som kom ind gennem Stuerne, stansede foran et Par Flakoner
med Vin og spurgte Tjeneren:

-Hvad er det for Madeira?

Den Slanke bukkede:

-Hendes Naade har givet Ordre.

Faderen loftede et Ojeblik paa Glasproppen og forte Flasken op mod sit
Ansigt:

-Det er bedre at lade Georg give Dem en mere tor, sagde han.

Den Liberiklaedte bukkede paany uden at bevaege sit Ansigt.

Hans Excellence slog Portiererne til sin Stue tilbage og sagde:

-Slaa de Gardiner for.

Moderen rejste sig og slog Gardinerne for Solen, saa der var halvmorkt
i Stuen, da to Stiftsdamer kom ind, to Sostre, hvoraf den aeldste havde
vaeret Hofdame hos Hendes kongelige Hojhed Prinsesse Mariane og som tog
Plads ved Bordet ved Siden af hinanden holdende sig meget