Fru Abel maatte klaede sig paa i sidste Minut og saa'
altid ud, som om en Storm havde haerget hende.

De legede Ordsprogsleg, saa der ikke hang en Trevl urort i noget
Klaedeskab i Praestegaarden.

Froken Agnes spillede tyk Mand i Husmandens Benklaeder og bagefter
Gronlaender med Katinka til Gronlaenderkone.

-Dejlige Kone, sagde hun, De er ikke snaerpet.

De dansede Pingasut, saa Katinka var helt or. Fru Bai var saa glad, at
hun naesten var kaad.

Ida-Yngst stod for det andet Parti. Det var mest noget med Harem eller
med et stort Badested. Hvor det saa var, blev Ida-Yngst favnet og
trykket af en tyndslidt blond Sekondlojtnant.

I Dorene stimlede de aeldre sammen og saa' til. Udenfor Salsvinduerne i
Haven stod Avlskarlen, de to Husmaend og Drengene og grinte ad deres
"knov" Froken.

Gamle Pastor Linde gik til og fra:

-De morer sig, de morer sig, sagde han og gik hen mellem de aeldre.

Enkefru Abel saa' efter Pastoren; hun sad ved Siden af Mollerens Frue:

-Ja, her er livligt.

-Ja, sagde Mollerens Frue. Et livligt Praestehus. Tonen var lidt streng
paa "Praeste".

Hendes Helene stod ved Siden af sin Moder. Hun vilde helst vaere fri
for at lege med.

Mollerens havde bygget nyt Stuehus og vilde opad. De gav to Selskaber
om Aaret, hvor Folk sad i Kreds og stirrede paa de nye Mobler. Alt
#blev ved# at vaere nyt.

Paa alle Moblerne var der Ting og Stykker, Froken Helene havde
forarbejdet.

Til daglig boede Familien i en Stue, i "Gammellaengen". En Gang om Ugen
blev der lagt i Stuehuset, for at Moblerne ikke skulde tage Skade.

Froken Helene var eneste Barn. Hun var opdraget af Froken Jensen med
saerligt Hensyn til Undervisning i fremmede Sprog. Hun var den
eleganteste Dame paa Egnen, med udpraeget Smag for Guldprydelser. Til
alle Toiletter var hun, inden Dore, i graa Filtsko og hvide
Bomuldsstromper.

I Selskab blev hun let fornaermet og stillede sig hen ved Siden af sin
Moder med et surt Ansigt.

-Ja, siger Fru Abel, mine Kyllinger finder det jo undertiden lidt vel
livligt....

-Mo'er, siger Ida-Yngst, giv mig dit Lommetorklaede.

-Straks. Ida-Yngst tager det noget ublidt fra Enkefruen.

Ida-Yngst skal spille med Natkappe og har opdaget, at hendes eget
Lommetorklaede er lidt defekt.

-De er saa ivrige i Legen, siger Fru Abel til Mollerens Frue.

Ordsprogslegen er forbi, og de tager en "rask Blindebuk" for Bordet.
Der er en Hvinen i Salen og en Stormen, saa den gamle Kakkelovn nejer
sig ved de