vel haft en net lille Figur.

Og nu sad hun her forladt og alene.

Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Froken Jensens Haender og
klappede dem sagte.

Den Gamle graed staerkere under hendes Kaertegn. Katinka blev ved at
klappe hendes Haender.

De sidste Lysstumper braendte ned, og Juletraeet stod helt morkt.

-Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Froken Jensen, hvad for
Snarer de end laegger for hendes Fod.

Froken Jensen var igen landet ved Praesten og hans "Ord".

Katinka slap Froken Jensens Haand. Hun syntes, der var blevet ganske
koldt og uhyggeligt om det slukkede Trae.

Bai slog Doren op til det lyse Kontor. Det var et ridende Bud, som
bragte en Pakke fra Huus.

-Lamperne, Marie, raabte Katinka og lob ind i Kontoret med Pakken.

Det var et meget fint fileret Sjal med gyldne Traade i, et stort et,
som kunde pakkes sammen til ingenting.

Katinka blev ved at staa med Sjalet. Hun var saa glad ved det. Hun
havde haft et ganske lignende, og det var hun for et Par Uger siden
kommet for Skade at braende....

-Men dette var meget finere....

Og hun blev ved at staa med Sjalet.

Bai var munter igen nu, han havde sovet Middagen ud, og de drak alle
et Par Snapse af den aegte Rom i Theen.

Lille-Bentzen blev saa salig, at han lob over paa sit Kammer og
hentede nogle Digte, han havde skrevet paa mange Stumper Papir, bag
paa gamle Tariffer og Regnskaber.

Han laeste hojt, saa Bai slog sig paa Maven af Latter. Katinka sad og
smilte med Huus' fine Sjal om sig.

Froken Jensen spillede tilsidst en Tyrolervals, og Lille-Bentzen floj
halvflov ud i Kokkenet og valsede med Marie, saa hun hvinte.

De maatte alle hjaelpe til at faa Bel-ami vaekket, da Froken Jensen
skulde gaa; den vilde paa ingen Maade vaek fra sit Taeppe. Bai traadte
den paa Halestumpen, da Froken Jensen vendte sig.

Lille-Bentzen skulde folge hjem. Men Froken Jensen, der var saa raed
som en Hare for Morke, vilde gaa alene.

Froken Jensen vilde ikke baere sin Bel-ami, naar nogen saa' det.

De fulgte hende alle ud til Perronlaagen og raabte "Glaedelig Jul",
"Glaedelig Jul" ud over Haekken.

Bel-ami hylede midt paa den snelagte Vej. Den gik ikke af Stedet.

Da Froken Jensen havde set, at de alle var gaaet ind, bojede hun sig
ned og tog Bel-ami op under Armen.

Froken Jensen var bundet til som en Eskimokone, mens hun gik hjem i
Julenatten.

Katinka slog Vinduerne op i Dagligstuen, saa den skaerende Luft kom
ind.

-Hm, den lille