Krukke, sagde Bai. Han var ganske menneskekaerlig glad
ved at have haft Lille-Jensen i Aften.

-Det Skind, sagde Katinka. Hun blev staaende ved Vinduet og saa' ud
over den hvide Mark i Natten.

-Man skulde ikke tro, Du klagede over Hoste, sagde Bai. Han lukkede
Doren til Sovekamret.

Bentzen gik over Perronen til sit Kammer.

-Hun #tog# Moppen, sagde han. Han havde gemt sig bag Haekken for at se
den Begivenhed. Glaedelig Jul, Frue....

-Glaedelig Jul, Bentzen.

Der blev lukket et Par Dore, og saa var det ganske stille.

Kun nu og da lod der en fin Summen i Telegrafens Traade.

* * * * *

Katinka var ude at fodre Duerne, for de gik i Kirke.

Det var hoj og stille Luft, og Klokkerne lod ned forbi Skoven. Rundt
paa de hvide Marker saa' man Bonderne, som travede af, i Gaasegang,
langs de skovlede Stier, til Offer.

De ventede i Flok udenfor Kirken og onskede hinanden "Glaedelig Fest".
Konerne rakte hinanden Spidsen af Fingrene og hviskede.

Saa stod de stille og saa' paa hinanden, til en ny kom til i Kredsen.

Bais kom lidt sent, og Kirken var fuld. Katinka nikkede "Jul" til
Huus, der stod taet ved Doren, og gik op til sin Plads.

Hun delte Stol med Abels, lige bag Praestens.

Kyllingerne Abel forsvandt i Slor og fantastiske Slyngninger.

Fru Linde havde Ojne i Nakken paa de store Offerdage. Hun "klaedte" sig
og Frokenen for Offerdagene og Spaedekalvene.

Frokenen gik aldrig i Kirke, naar der var "Tallerkenvals i Koret".

De sang de gamle Julesalmer, og lidt efter lidt vandt de alle med,
store og smaa. Det lod saa staerkt og glad op under Hvaelvingerne.
Vintersolen stod lys ind ad Vinduerne mod de hvide Vaegge. Gamle Linde
talte om Hyrderne paa Marken og Menneskene, som var idag en Frelser
fod, med tarvelige stilfaerdige Ord, saa der dalede som Enfoldighedens
Fred ned over hans Kirke.

Katinka blev i Julestemningen, mens Offertoget gik op om Alteret i en
lang Marsch. Maendene gik stive, tungt i Fliserne og vendte tilbage til
deres Plads uden at have fortrukket en Mine.

Konerne rokkede af, generte og rode i Hovederne, seende stift paa det
sammenlagte Lommetorklaede.

Fru Linde havde Ojnene ved #Haenderne# ved Alteret.

Fru Linde havde vaeret Praestekone i fem og tredive Aar og siddet til
utallige Offerdage. Hun saa' paa #Haenderne,# hvor meget hver lagde.

Haenderne havde ikke samme Bevaegelse, af Lommerne, naar de lagde lidt,
og naar de lagde mere.

Fru Linde an