lokken halv seks med Spaankurv og Moppe.

Hun gjorde Undskyldning for #Bel-ami#.

-Den er jo ellers hos Abels--jeg lukker den jo ellers altid ind hos
Abels. Men Saften, forstaar De, vilde jeg jo nodig ... men den gor
ingen Ulykke ... den #er# et stille Dyr.

Bel-ami blev anbragt paa et Taeppe i Sovekamret. Der blev den. Den led
af Sovesyge og gjorde ikke anden Kvalm, end at den snorkede.

-Han sover af et godt Hjerte, sagde Froken Jensen, der fik Manchetter
og Krave op af Spaankurven.

Bel-ami var kun besvaerlig, naar den skulde hjem. Den havde absolut
mistet Smagen for Bevaegelse.

Ved hvert tiende Skridt stod den stille og hylede med Halen mellem
Benene.

Naar ingen saa' det, tog Froken Jensen den paa Armen og bar Bel-ami.

De spiste Klokken seks. "Traeet" stod i et Hjorne. Lille-Bentzen var
med stroget Hanekam og i Konfirmationsfrakke.

Han spiste som en Ulv.

Bai fyldte stadig Glassene og stodte til Froken Jensens og Bentzens
Baegere.

-Naa, Skaal, Froken Jensen.

-Skaal, min go'e Bentzen--det er kun Jul en Gang om Aaret, sagde han.
Han blev ved at fylde i.

Lille-Bentzen blev rod i Hovedet som en Hummer.

-Vi drikker jo som i Hedenold, sagde Froken Jensen.

Doren stod aaben ud til Kontoret. Telegrafen prikkede uafladelig.

Kollegerne onskede hinanden "Glaedelig Jul" langs ad Linjen. Bai gik
til og fra og svarede.

-Hils fra mig, sagde Katinka.

-Glaedelig Jul fra Mundstrup, sagde Bai fra Apparatet.

-Ja, sagde Froken Jensen, det er det, jeg siger til mine Elevere: vor
Tid har ophaevet Rummet, siger jeg saa tidt til dem.

Ved AEbleskiverne blev Froken Jensen livlig. Hun nikkede barnligt til
sig selv i Spejlet og sagde "Skaal".

Froken Jensen var i en ny Chignon, hun havde foraeret sig selv til
Jul. Hun bar nu Haar af tre Nuancer.

Froken Jensen blev lidt efter lidt glad ved sig selv.

Efter Bordet, medens Traeet blev taendt, forsogte Lille-Bentzen at
springe Buk over Marie-Pige ude i Kokkenet.

Katinka gik stille om og gav sig god Tid med at taende. Hun vilde ogsaa
nok vaere lidt alene.

-Gud ved, om Huus har faaet vores Pakke, sagde hun. Hun stod paa en
Stol og taendte an med en Vokskerte.

I sidste Nu tog hun et Fichu fra sit Bord--hun havde faaet det sendt
fra en Soster--og lagde det hen til Froken Jensen. Der saa' saa
fattigt ud paa Froken Jensens Plads; hun delte Sofaen med
Lille-Bentzen.

Katinka aabnede Doren til Kontoret, og de kom ind til Traeet.

De gik omkring og saa'