De syv havde Herren gemt som Smaa.

Gamle Pastor mindedes de syv hver Gang, der var Born at begrave i
Sognet.

* * * * *

Fru Bai havde hort op at spille. Hun sad og taenkte paa, at hun egenlig
skulde staa op og taende Lampen. Men saa raabte hun paa Pigen, at hun
kunde taende, og blev siddende.

Marie kom ind med Lampen. Hun lagde Dug paa og daekkede til The.

-Hvad er Klokken? sagde Fru Bai.

-Otte-Toget er meldt, sagde Marie.

-Det har jeg slet ikke hort....

Fru Bai tog noget om sig og gik ud: Er Toget der? sagde hun i
Kontoret.

-Straks, sagde Bai. Han stod ved Telegrafbordet.

-Er der Depesche?

-Ja.

-Til hvem?

-Aa, op i Byen....

-Saa skal Ane jo afsted....

Fru Bai gik ud paa Perronen. Hun holdt saa meget af at se Togene komme
og gaa i Morke.

Lyden, forst langt borte, og saa Dronet, naar Toget gik over Aabroen,
og det store Lys, der lob frem, og endelig den tunge, vraltende Masse,
der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt
for hendes Ojne med Konduktorerne og den oplyste Postvogn og
Kupeerne....

Naar det saa var borte igen og Bruset hendoet, laa alting tyst,
ligesom dobbelt stille.

Stationskarlen slukkede Lygterne, forst den ene paa Perronen, saa den
over Doren.

Der var ikke andet end Lyset fra de to Vinduer, to smalle Lysbroer ud
i det store Morke.

Fru Bai gik ind.

De drak The, og Bai laeste bagefter Bladene til en Toddy eller to. Bai
laeste kun Regeringspressen. Han holdt selv "Nationaltidende" og laeste
Kiaers "Dagblad", som han tog ud af Posten.

Han slog i Bordet, saa Toddyglasset klirrede, naar Modstanderne fik
"de vaeldigste over Naebbet". Og undertiden laeste han enkelte Saetninger
hojt og lo imellem.

Fru Bai horte stille til, hun interesserede sig ikke for Politik.
Desuden havde hun en Overgang hvor hun var svaert sovnig om Aftenen.

-Saa er det vel paa Tiden, sagde Bai.

Han rejste sig og fik en Haandlygte taendt. Han gik sin Runde for at se
om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget.

-Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til Kokkenet. Hun vaekkede
Marie, der sov siddende paa Traestolen.

-Godnat Frue, sagde hun sovndrukken.

-Godnat.

Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet.
Der stod de om Natten i en Raekke.

Bai kom tilbage.

-Det bli'r koldt til Natten, sagde han.

-Jeg taenkte det--for Roserne ... jeg saa' til dem idag.

-Ja, sagde han, d