...

Det var en blod, trohjertet Stemme, og ingen vidste, hvorfor Marie
just havde forliebet sig i den.

Naar Huus var faerdig derude, kom de ind til Kaffen. Der var lunt og
godt og Duft af et Par Potteplanter, som blomstrede i Vinduet endnu.

-Ja--det er det, jeg siger, sagde Huus og gned Haenderne, hos Fru Bai
er der rart.

Hyggen kom ogsaa med Huus. Der var saadan en stille Tilfredshed ved
ham; mange Ord havde han ikke, og sjaeldent "fortalte" han noget. Men
han gled saa godt i den daglige Smaasnak, muntert, altid ligelig i
Humor. Og man folte det rart, naar han bare #var# der.

Der kom et Godstog paa den Tid, og Bai skulde paa Perronen at
ekspedere.

Det gjorde ingen Forskel, naar han gik og de to andre blev ene. De
smaasnakkede eller tav. Hun gik til Vinduet og lo ad Bai, som sprang
rundt derude i Regnen.

Huus saa' til Katinkas Blomster og gav hende Raad om at pleje dem.
Katinka kom hen til ham, og de saa' til Planterne sammen. Han kendte
hver eneste af dem, om den skod eller om den stod stille, og hvad der
skulde gores med den.

Huus havde Interesse for alle saadan smaa Ting, for Duerne og for de
nye Jordbaerbede, som var blevet lagt an nu i Efteraaret.

Katinka spurgte ham til Raads, og de gik rundt og saa' til det og til
det.

Bai havde aldrig brudt sig om saadan noget. Men med Huus var det, som
der stadig var noget nyt at faa at vide, at sporge til Raads om og at
indrette.

De havde paa den Maade altid nok at tale om, saadan stille og sindigt,
som det laa for dem begge.

Der var saamaend ligefrem naesten altid et og andet, der #ventede# paa
Huus--selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa
Rugaard solgte Saeden.

Froken Ida Abel havde ogsaa tidt AErinde paa Stationen. Hun stred sig
ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten.

-Gud, hvilket Vejr, Hr. Lojtnant.

-En Kop Kaffe, Froken--lidt indvendig Vaede til at staa imod med ...
Huus er inde hos min Kone....

-Men er de fra Rugaard her?

-Ja, med Saed.

Ida-Yngst havde ikke anet det.

Fra Hjorneforhojningen paa Gaarden kunde "Kyllingerne" holde Rundskue
over hele Egnen.

Ida-Yngst sad der i Formiddagstimerne.

Hun begyndte at tage Papillotterne af Haaret.

-Hvor skal du hen? Louise-AEldst gik med Krydderpose for Tandpine.

-Bringe Brev til Stationen....

-Mo'r--Louise hvinte--nu vil Ida rende igen. Hm, om du taenker, du faar
malet der....

-Kommer det #dig# ved? Ida-Yngst slog Doren til Sovekamret