erde
Sal og levede af at male Storke, der stod paa et Ben, paa
Terrakottasager. Fru Abel sendte altid Dotrene af med alle gode
Onsker.

Hun havde nu sendt dem af i ti Aar.

-Hvad for Breve har vi ikke faaet denne Gang fra Ida-Yngst.

-Ja, de Breve, sagde Froken Jensen.

-Men bedre at ha'e sine Kyllinger hjemme, sagde Fru Abel og saa' omt
paa Louise-AEldst. Fru Abel maatte torre Ojnene ved Tanken.

De Maaneder, de var hjemme, tilbragte Enkefruens Kyllinger med at
skaendes og sy ny Besaetning paa gamle Kjoler. Til Moderen talte de
aldrig.

-Hvordan skulde man holde det ud i denne Afkrog, om man ikke havde
Familielivet, sagde Enkefruen....

Froken Jensen nikkede.

Der blev Hundeglam henne ved Kro-Omdrejningen, og en Vogn rullede
frem.

-Det er Kiaers, sagde Praestefrokenen. Hva' ska' de? Hun gik hen over
Perronen til Laagen.

-Ja--Proprietaer Kiaer kom ud af Vognen--det maa De nok sige--ligger
Madsen ikke der og faar Tyfus midt i den vaerste Tid, saa man maa sorge
for Stedfortraeder telegrafisk--og saa Fa'en ved, hva' man faar for
Skrab ... Han kommer nu....

Proprietaer Kiaer kom ind paa Perronen.

-Landbohojskole har han da--om det ku' hjaelpe--og det med bedste
Karakter ... Naa--go' Morgen--Bai. Stationsforstanderen fik Haandslag
... Er der gi'et no'ne Omgange nede hos Jer? ... Og Konen?....

-Jo--Tak ... Saa De henter Forvalter idag....

-Ja--vaemmelig Historie--og just i den vaerste Tid....

-Naa--et nyt Mandfolk til Egnen, siger Praestefrokenen og rangler med
Armene, som om hun paa Forhaand gav ham en paa Oret. Med lille
Stations-Bentzen bli'r det saa halv syvende....

Enkefruen er febrilsk. Hun havde sagt det hjemme: Louise-AEldst maatte
ikke gaa ud med de Brunelsstovler.

Louise-AEldst's Skonhed er Fodderne ... Smalle Aristokratfodder....

Og hun havde sagt det....

Froken Louise var inde i Ventesalen og satte Slor. Froknerne Abel
gjorde i udskaaret Bryst med Pibekraver, Stenkulsperler og Slor.

Bai gik om ad Kokkenet for at melde sin Kone Forvalteren ...
Praestefrokenen sad og dinglede paa den gronmalede Kasse. Hun tog Uhret
op og saa' paa Klokken:

-Gud, hvor det Mandfolk gor sig kostbar, sagde hun.

Froken Jensen sagde: Ja--Toget synes at vaere ikke saa faa Minutter
forsinket. Froken Jensen talte ubeskrivelig korrekt, navnlig naar hun
talte med Praestens Datter. Hun satte ikke Pris paa Praestens Datter.

-Det er ikke Tonen mellem mine Elevere, sagde hun til Enkefruen.
Froken Jense