Men om Aftenen, efter The, til Halvti-Toget var Modrene med, og det
gik mere stille til, ud ad Stationsvejen.

-Katinka, sagde Moderen og vendte sig, hun gik foran med Fru Levy: Hr.
Bai ... Saa har han fri iaften....

Hr. Bai kom forbi og hilste. Og Katinka nikkede og blev rod. For
Veninderne drillede hende altid med Hr. Bai....

-Saa skal han ind og spille Kegler, sagde Fru Levy.

Om Sondagen gik de i Kirke til Hojmesse. Alle var i Stadsen, og de
sang, saa det lod under Hvaelvingerne, mens Solen stod ind gennem de
store Korvinduer....

Thora Berg var saa slem at sidde ved Siden af i Kirken.

Hun sad hele Tiden, mens Praesten var paa Praedikestolen, og sagde:
"Saa, du Gamle", og kneb i Armen....

Ja Thora Berg forte an til Galskaber.

Om Aftenen floj der en Regn af Smuld og Smaasten op paa Tinkas
Ruder....

Og de horte et Spektakel og en Latter ned ad hele Gaden.

-Det er Thora, der gaar fra Selskab, sagde Tinka. De har vaeret hos
Borgmesterens.

Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de
unge Herrer. Hele Byen fik Lov at hore, naar Thora Berg gik hjem fra
Selskab.

Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende
altid med Ojnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun
hjemme:

-Det har Thora sagt....

Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget. Men om Eftermiddagen, naar de
spadserede, eller ude i Pavillonen ved Abonnementet--til Koncerterne
naar Militaeret spillede, hver anden Onsdag--talte de sammen. Tinka
blev altid ganske rod i Hovedet, naar de modtes....

I Pavillonen var det ogsaa forste Gang, hun havde gjort Bekendtskab
med Bai ... Han havde straks den forste Aften danset mest med hende.

Og naar de lob paa Skojter, bod han hende altid op til at lobe. Det
var som de floj, og naesten som han bar hende ... Han kom ogsaa hjemme.

Alle Veninderne drillede hende, og hun fik ham altid, naar de "skrev
Sedler" og "En gik ud" og naar der blev "taenkt paa noget" ... Det var
altid Bai, og saa blev der en Latter.

Og hjemme talte Moderen altid om ham.

Saa kom Forlovelsestiden, og hun havde altid En at gaa med, i Kirken
om Sondagen, og om Vinteren, naar der var Skuespillere, i Theatret og
altid ... Og da Bai fik Stilling, kom den travle Tid med Udstyr og
Indretning og alt det ... Veninderne hjalp hende med de mange Navne,
der var at sy, og alt, hvad der skulde sommes....

Det var Sommerdage, og de sad oppe i Lysthuset allesammen. Symaskinen
gik