anden i seks Uger....

-De er heldig, Hr. Huus, sagde Bai i Klubbalstonen: De traeffer straks
Stedets Damer ... Mine Damer, tor jeg praesentere?

Froknerne Abel horte op at kysses som paa Kommando.

-Froknerne Abel, sagde Hr. Bai: Hr. Huus.

-Ja, jeg har saamaend hentet min Yngste--fra Kobenhavn, sagde Enkefruen
umotiveret.

-Fru Abel, sagde Hr. Bai.

Hr. Huus bukkede.

-Froken Linde--det var Praestefrokenen--Hr. Huus.

Praestefrokenen nikkede.

-Og min Kone, sagde Hr. Bai.

Hr. Huus sagde et Par Ord, og de gik alle ind for at faa Tojet.

Proprietaer Kiaer rullede af med Forvalteren. De andre gik. Da de kom ud
paa Vejen, havde de glemt Froken Jensen.

Hun stod og dromte inde paa Perronen, laenet til en Signalpael.

-Froken Jensen, skreg Praestefrokenen fra Vejen.

Froken Jensen for op. Froken Jensen blev altid tungsindig, naar hun
saa' en Jernbane. Hun kunde ikke taale at se "noget drage bort".

-Virkelig et net Menneske, sagde Fru Abel henne paa Vejen.

-Meget almindelig Forvalter, sagde Praestefrokenen, hun gik med Fru Bai
under Armen. Nette Haender havde han.

De to Kyllinger gik bagest og skaendtes.

-Hej, Froken Jensen, hvor De ta'er Fart, sagde Praestefrokenen.
Frokenen sprang som en Ged mellem Vejpytterne langt forude. Hun viste
staerkt sine jomfruelige Ben paa Grund af Efteraarsvaeden.

De gik langs den lille Stump Skov. Ved Vejdrejningen sagde Fru Bai
Farvel.

-Aa, hvor den dejlige Kone ser lille og nusset ud i det store Sjal,
sagde Praestefrokenen og langede sig frem over hende igen.

-Farvel....

-Fa'a'a'rvel....

-Hun taber ikke Vejret af det, hun skal ha' sagt, sagde Ida-Yngst.

Praestefrokenen flojtede.

-Nej--der er Kapellanen, sagde Fru Abel ... God Aften, Hr. Pastor ...
God Aften....

Kapellanen tog til Hatten. Man maatte dog hilse paa den tilbagekomne,
sagde han.

-Naa, Froken.--Og Befindendet!

-Tak, sagde Froken Abel.

-Og De har faaet en Konkurrent, Hr. Pastor, sagde Fru Abel.

-Saa? Hvor?

-Kiaer hentede sin ny Forvalter--rigtig et tiltalende Menneske. Ikke
Froken Linde?

-Aa ja....

-Prima, Froken Linde?

-F. F., sagde Praestefrokenen.

Praestefrokenen og Kapellanen talte altid i Jargon naar de var sammen
med Fremmede, og sagde aldrig et fornuftigt Ord. De lo ad deres egne
Dumheder, saa de var lige ved at springe i Luften.

Praestefrokenen gik aldrig mer i Kirke, naar Kapellanen praedikede,
siden hun en Sondag naer havde faaet ham til at le under F