saamegen Sol.

Inde i Dagligstuen var Officererne faerdige med at spise. Der blev
spillet paa Klaver og ved Kakkelovnen slog man paa Braendestykker til.
Ude i Borgestuen horte man Sergeanternes Viser. Hele Huset var fuldt
af Madlugt og munter Stoj. Ude i Gaarden lyttede et Par Soldater til.
De rog ved Leddet en sindig Pibe, for de i Laden skulde laegge sig.

Berg blev siddende paa sin Blok--Baronen var jo Vaert--, _der_ gav han
sig ilag med Madam Bollings Frikasse.

-Den Mad gor Undervaerker, sagde Sofie, som bevaegede sig gennem
Kokkenet ud i Borgestuen. Der havde hun sit Hovedkvarter. Hun begyndte
hver Samtale med Sergeanterne med et forklarende:

-Ja, jeg er nu fra Horsens; og stod, med Haenderne under Forklaedet,
trippende foran Soldaterne, ikke ulig visse Honsefugle for Parringen.

-Tak for Mad, Tine, sagde Skovrideren og tog Tines Haand. Han var
faerdig med Madammens Hone.

-Det er jo Mo'er, som har sendt det, sagde Tine. Velbekomme.

Berg laenede Hovedet tilbage og saa efter Tine, der havde Toddyvandet
paa Ilden nu og satte Glas frem:

-Ja, I er saa gode, begge to, sagde han blodt og langsomt.

Og han kunde knap bekvemme sig til at rejse sig fra sin gode Krog--der
ved Ilden.

Inde i Dagligstuen sad Officererne rundtom, i store Rogskyer fra deres
Piber, saa maette og saa inderlig varme. De talte ikke saameget mer,
sad kun og nod stille Stuen og Ilden og deres gode Plads, mens Tine
gik rundt imellem dem i sit hvide Forklaede, sund og staerk, og bod
Toddyvand om. Officererne bojede sig frem og hviskede paa hendes Vej
til hende, mens Lieutenant Lovenhjelm blev ufortroden ved at hamre "El
Ole" paa sit Klaver.

Henne ved Kakkelovnen talte to Kaptajner med en Korrespondent fra
Kobenhavn--en jodisk udseende Person, der skulde berove Berg hans gode
Seng inat for at faa Lejlighed til "at se et landligt Kvarter"--om
Faegtningen igaar: Det var attende Regiment og det havde staaet sig
godt. Men Kaptajnerne vidste ikke, om man nojere kendte Rapporten.

-Tre Dode, Hr. Kaptajn, sagde Lovenhjelm og holdt et Ojeblik op at
spille.

Den gamle Major, der talte inderlig holstensk, sad i Sofaen og
beklagede sig for Berg: hans to Dotre vilde nu ogsaa herover--til
Ambulancen.

-Ok hvat _skal_ Fruentimmer hier? Er det nogen Platz for Fruentimmer
hier? blev Majoren bekymret ved--da de pludselig gennem hele Stuen
horte Tine sige med sin hoje, glade Stemme nede ved Klaveret til
Lovenhjelm et:

-Nej Tak, Hr. Lieutenant--