Loen over Gaarden. Sofie var gaaet
til Ro og vaagnede halvt, da Maren lagde sig ind til hende i den helt
oploste Seng.

Hun satte sig op og mumlede:

-Det er en Bespottels' af Gud.

Men Maren faldt kun ned uden at hore hende og sov som en Sten.

* * * * *

Regnen var stanset. Luerne fra Sonderborg flammede over Landet.

VII.

Nu var det glemt--altsammen, alt, hvad hun havde lidt i disse seks
Dage siden han drog ud: nu kom han jo hjem.

Tine lob hen til Lars Husmands; _der_ vilde hun staa, naar han kom.

Rundtom drog Soldaterne ud, uden Sang, tungt i den opblodte Vej. De
vendte Hovederne og saa efter Tine, der lob dem forbi--hendes Ansigt
var saa friskt i Vinden, og hun havde en lille Slojfe faestet i sit
Haar under Sjalet.

Ved Stien ned til Huset holdt den Kroblede med sin Vogn. Han havde to
"Filialer" nu og solgte sit tynde, sukkerblandede Ol over hele Oen.

Han talte med sin kvaekkende Stemme--Tine saa op i den lyse Himmel,
Luften var saa mild og alle Fugle kvidrede--:

-Ja vist, Niels Invalid, ja vist, sagde hun med sin hoje, klare
Stemme, og hun lob ind til Ane.

Ane sad, mens de to Born kravlede paa Gulvet, foran Bordet og ordnede
mange Kobberskillinger i Kraemmerhuse.

-Naa, sagde Tine, det er Fortjenesten?

-Ja, sagde Ane, Gud ske Tak--det er Ollet.

Tine slog Haanden ned i de mange fedtede Monter.

-Det klodser da, Ane, sagde hun glad og vendte sig mod Ruden:

-Men _Luft_ maa her ind.

Hun stodte den trange Luft ud af fulde Lunger: Vinduet maatte op; men
det var spigret.

-Hvem sidder dog for spigret Rude nu? sagde hun og fik Sommene bort
med et Par rappe Haender. _Saa_!

Den friske Luft kom ind og Lugten af den unge Jord. Tine blev staaende
ved Vinduet--Signalerne lod saa grant og kaekt under den lyse Himmel.

-Idag kommer Skovrideren hjem, sagde Tine langsomt og halvsagte.

Ane horte ikke.

Hun laa med hele Kroppen fremme over Bordet for at faa Tal paa sine
Stabler. Baade Fingre og Kridtstreger havde hun til Hjaelp under
Regningen.

En af Ungerne havde fundet en tabt Skilling og vilde ikke af med den
og brolede, da Ane tog den.

-_Kom_, sagde Tine og tog Knaegten op; hun lob gennem Stuen med ham i
de loftede Arme:

Og det var Ridder Ro
og det var Ridder Rap
Tip-Tap.
Og det var Ridder Snip
og det var Ridder Snap
Tip-Tap.

Knaegten lo, mens hun sang og loftede ham hojt:

-Og skal du med Preusserne _slaaes_, og skal du me