din
Moder", laeste den Gamle Gang paa Gang, med sin svaere Stemme.

-Hun skrev godt, hun skrev godt, sagde han og saa over paa Madam
Bolling.

-Ja, Bolling, ja, du har jo laert hende det, svarte Madammen.

-Ja, hun skrev godt, gentog han. Og han laeste igen.

IX

Otte og fyrretyve Timer havde Kanonerne ikke tiet.

Nu var det over Middag. Klokken sex skulde Regimentet rykke ud.

Stimmelen blev taettere foran Kroen. Der var _dem_, som fik
Feltflaskerne fyldte for anden Gang: den forste Ration var gaaet med,
mens de fik Munderingen i Orden--det gik lidt langsomt fra Haanden--og
en Gang imellem glemte de rent Donten, mens de sad og lyttede efter
"Musiken". Den blev alt haardere, syntes nogle.

Den Kroblede jog rundt--men idag var hans Ol for tyndt: _saa_ raabte
han paa Pladsen og _saa_ raabte han i Gyden, uden Rist.

Et Par Officerer gik omkring og talte med Mandskabet. De kom helst
_der_, hvor de kunde vente en Vittighed til Svar.

Fire Lolliker raabte hojest--de spillede Kort--liggende plat paa
Maven.

Men Lystigheden kom kun som korte Vindstod og saa blev der svaert tyst
igen paa Pladsen, mens Kanonerne, de rungede saa meget staerkt.

En Officer havde talt lystigt til en Flok, der stod taet ved Smedens
Lod, hvor Kisterne stod i Rad, to og to paa hinanden; saa sagde en af
Soldaterne, fast og stille:

-Ja, Hr. Lojtnant, vi ved jo, at vi _skal_ derud.

Og der blev ganske stille i Kredsen, mens Officeren gik.

... I Skovridergaarden var Officererne som spredte for alle Vinde. I
Haven gik de eller ud og ind i Staldene. De skrev og de opgav det
igen. De var i Stuerne og ude.

For tyvende Gang spurgte Berg i Kokkenet, om Tine var kommen.

Han havde ikke anden Tanke end denne: hvor hun var, hvad der _skete_ i
Skolen.

Hun var ikke kommen.

-Nej, kommen er hun ikke, sagde Sofie, der strax begyndte at klynke:

-Saa er 'et vist slemt med Degnen. For det maa man si' om Tine, at hun
haenger ellers trofast nok ved dette Hus.

-Ja, sagde Berg.

-Hun har trofast elsket baade Herluf og Fruen fra den forste Dag,
sagde Sofie.

-Ja, sagde Berg, som slog han sig selv med hvert eneste Ja.

Kvarter efter Kvarter blev han og lod sig martre af Sofies Snak, som
led han ikke nok.

-Og det har da forresten hele Degnens Hus, graed Sofie videre.

-Indtil den sidste Dag, sluttede hun.

-Ja, sagde Berg. Det var, som sad der ham en Orm i Sjaelen.

Han rejste sig og gik ud.

Et Kvarter forlob--han spurgte ige