ig; mit Hjerte er hist i Kisten
hos Caesar, og jeg maa holde inde til det kommer tilbage til mig.

Den Forste af Folket:
Mig synes der er megen Fornuft i hans Tale.

Den Anden af Folket:
Naar du ret overveier Sagen, saa er Caesar skeet stor Uret.

Den Tredje:
Mener I det, godt Folk? Jeg frygter der vil komme slemmere i hans
Sted.

Den Fjerde:
Har I lagt Maerke til hvad han sagde? Han vilde ikke modtage Kronen,
det er altsaa vist at han ikke var herskesyg.

Den Forste:
Hvis saa er, vil det komme visse Folk dyrt at staae.

Den Anden:
Den fromme Mand! Hans Oien er blodrode af Graad.

Den Tredje:
Der er ingen fortraeffeligere Mand i Rom end Antonius.

Den Fjerde:
Giver Agt, han begynder igjen at tale.

Antonius:
Endnu i Gaar havde et Ord af Caesar gjaeldt imod hele Verden, nu
ligger han der, endog den Usleste naegter ham Agtelse. O, I Folk!
var jeg sindet, at ophidse Eders Gemytter til Raserie og Opror, saa
skulde jeg skade Brutus og Kassius, hvilke, som I alle veed, ere
hederlige Maend. Men jeg vil intet Ondt gjore dem: hellere vil jeg
gjore den Dode, mig selv, og Eder Uret, end at jeg skulde volde
slige hederlige Maend Fortraed. Men her er et Pergament med Caesars
Segl: jeg fandt det i hans Kammer; det er hans sidste Villie. Lad
Folket blot hore hans Testament, som jeg, tilgiv mig det, ikke
taenker at oplaese, da skulde de alle gaa hen og kysse den dode Caesars
Saar; og dyppe deres Klaeder i hans hellige Blod; skulde bede om et
Haar af ham til Erindring, og paa deres Dodsdag i deres sidste
Villie taenke paa dette Haar, og testamentere deres Efterkommere
det som en rig Arvedel.

Den Fjerde:
Vi ville hore Testamentet! Laes det, Marcus Antonius.

Antonius:
Haver Taalmodighed, mine Venner: jeg tor ikke forelaese det; deter
ikke raadeligt, at I erfare hvor kjaer Caesar havde Eder. I ere ikke
Traee, I ere ikke Stene, I ere Mennesker; og da I ere Mennesker saa
skulde Testamentet, om I horte det, saette Eder i Flamme, det skulde
gjore Eder rasende. Det er godt at I ikke vide, at I ere hans
Arvinger; thi vidste I det, O, hvad vilde der da blive af?

Den fjerde:
Laes Testamentet; vi ville hore det, Antonius! Du maae laese
Testamentet for os, Caesars Testament!

Antonius:
Ville i vaere rolige? Ville I bie lidt? Jeg er gaaen for vidt at jeg
har sagt Eder noget derom--jeg frygter jeg fornaermer de hederlige
Mae