em den;
se hvilken Rift den onde Casca gjorde.
Her rammed den hoielskte Bruti Dolk, etc.

[20. _Julius Caesar_. Et Skuespil af William Shakespeare. Oversat
af Hartvig Lassen. Udgivet af Selskabet for Folkeoplysningens
Fremme som forste Tillaegshefte til _Folkevennen_ for 1882.
Kristiania, 1882. Grondal og Son.]

For the rest, a reading of this translation leaves the same impression
as a reading of _The Merchant of Venice_--it is a reasonably good
piece of work but distinctly inferior to Foersom and to Lembcke's
modernization of Foersom. Lassen clearly had Lembcke at hand; he seldom,
however, followed him for more than a line or two. What is more
important is that there are reminiscences of Foersom not only in
the funeral scene, where Lassen himself acknowledges the fact, but
elsewhere. Note a few lines from the quarrel between Brutus and Cassius
(Act IV, Sc. 3) beginning with Cassius' speech:

Urge me no more, I shall forget myself.

Foersom (Ed. 1811) has:

_Cas_:
Tir mig ei mer at jeg ei glemmer mig;
husk Eders Vel--og frist mig ikke mere.

_Bru_:
Bort, svage Mand!

_Cas_:
Er dette muligt?

_Bru_:
Hor mig; jeg vil tale.
Skal jeg for Eders vilde Sind mig boie?
Troer I jeg kyses af en gal Mands Blik?

_Cas_:
O Guder, Guder! skal jeg taale dette?

_Bru_:
Ja, meer. Brum saa dette stolte Hierte brister;
Gak, viis den Haeftighed for Eders Traelle,
og faa dem til at skielve. Skal jeg vige,
og foie Eder? Skal jeg staae og boie
mig under Eders Luners Arrighed?
Ved Guderne, I skal nedsvaelge selv
al Eders Galdes Gift, om end I brast;
thi fra i dag af bruger jeg Jer kun
til Moerskab, ja til latter naar I vredes.

And Lassen has:

_Cas_:
_Tirr_ mig ei mer; jeg kunde glemme mig.
Taenk paa dit eget Vel, frist mig ei laenger.

_Bru_:
_Bort, svage Mand_!

_Cas_:
Er dette muligt?

_Bru_:
Hor mig, jeg vil tale.
Skal jeg _mig boie_ for din Vredes Nykker?
Og skraemmes, naar en gal Mand glor paa mig?

_Cas_:
O Guder, Guder! maa jeg taale dette?

_Bru_:
Dette, ja mer end det. Stamp kun mod Brodden,
ras kun, indtil dit stolte Hjerte brister;
lad dine Slaver se hvor arg du er
og _skjelve_. Jeg--skal jeg tilside smutte?
Jeg gjore Krus for dig? Jeg krumme Ryg
naar det behager dig? Ved Guderne!
Du selv skal _svaelge_ al din _Galdes Gift_,
om saa du brister; thi fra denne Dag
jeg