e vi saae,
Aarer i Agaten lige,
i den sorte Muld at gaae,
som bedaekkede de hvide
Klipper, der langs Stranden kneiste.
Og nedover Klippens Side
dunkelgronne Vedbend laved,
som letflettet Elskovsstige
mellem to forelskte Geister
(Hun fra Landet, Han fra Havet)
efterglemt fra Stevnet, sat
i den sidste Maanskinsnat.

Tys! de glade Bolger larme;
der er Sang i hvad de buldre!
Naar jeg ned fra Stavnen saae,
syntes jeg see hvide Arme,
svaneduunbedaekte Skuldre
jublende at skynde paa...
Tys! et Chor, afbrudt af Latter!
Tys! et "_Rule Britannia!
Rule Britannia! Rule the waves!_"
syntes jeg dernedenfra
i et Chor fra Munde haeves,
som af Bolger fyldtes atter,
saa det blev kun en Musik
sode Brudstykker jeg fik.

Hvo kan undres, om jeg dromte
Nereider,
syngende om Skibets Sider,
Liv i Bolgerne, som svomte
langshenad din Cliff, Shakespeare,
hvor du mante hen King Lear?
...O der stod den, hoi og stor!
Der til venstre Side stod den:
Aft'nens forste lette Flor
blaaligt svommende om Foden;
men paa Tinden,
som nu Aftensolen taendte,
enkelt Kam skarlagenbraendte--
o saa rod, som om i Vinden
gamle Lear deroppe stod,
ei i Betlerdragten pjaltet,
men i Kongedragt gestaltet,
i sin Kaabes Purpurblod.

Og til hoire Haand man saae,
liig en romersk Muurkorone
haevet i det blege Blaa,
_Dovercastles_ gamle graae,
tvertsafskaarne
plumpe Bueskyttertaarne,
saa Kastellet
lignede en sachsisk Krone
gammeldags, af hamret Jern,
himmelfalden ned paa Fjeldet
om dets Tindinger til Vaern.

Men mod Norden har sig _Kent_
lig en rolig Arm udspaendt,
raekkende til hver sin Side,
i de slanke solverhvide
soilesnoede _Forelands_-Fyre,
ud et dobbelt Konningstyre,
fra hvis Spidser, da det blode
Nattemulm om Landet dalte,
(som et Flor, hvori den blide
Sommernat sin Kummer kvalte
for den skjonne Dag, som dode)
tvende Flammeblik frembrode,
et i Syd og et i Nord,
Kastor og hans Pollux liig,
sjunkne ned fra deres hoie
Himmelstade til vor Jord,
tindrende som draaberene
AEdelstene,
fattede i Solveroie:
En i Rodt, som en Rubin,
skiftende dog bryder sig,
fjerntud straalende fra Kysten,
mens den anden Amethysten
lignede i blaaligt Skin.

Laenge over Landet svaeved
som et Slor, ved Feers Kunster
af et blandet Gjenskin vaevet
ifra Himmel og fra Hav,
rodt fra hiin og blaat fra dette.
Deraf kom det Violette,
som bag fine Gaze af
Engenes og Skoves Dunster
Landets skjonne Form omgav.
Taagesloret hvert