i og uafhaengig, som
om min Vilje var dens Axe.

Hoien Gavl paa hver en Bolig
nikkede mod den fortrolig,
som var reist paa Nabohuus,
som om begge disse Gamle
hvisked om en Dag at ramle
begge sammen ned i Gruus.
_William the Conquestor_ have
Begge seet; hvorfor rave
da ei ned i Grunden sammen
i en sand Fostbroderpagt?
Hvorfor vente efter Flammen
eller paa Orkanens Magt?--
Taet ved Byen et Kastel,
med en Muurkrands heel affaeldig,
af hvis brustne Skydeskaar
Efev skyder ud saa vaeldig
som de Bugter Boa slaaer.--
Midti Byens Hovedgade
har en gammel _Gate_[2] sit Stade,
plump og staerk,
liig et lidet Citadel,
Fundament for snirkelskaarne
mindre kegleformte Taarne,
Sachsers og Normanners Vaerk.--
Kronte Konger, steenudhugne,
naeselose, skimmelmugne,
(Hesten stundom uden Been)
forende i venstre Haand
tredeelt bojet Liljegreen,
mens de Svaerd i Hojren straekke,
synes traekke
paa det tunge Smilebaand
ad den Kraemmeraet de skue
mylre i den gamle By:
Stok i Haand, ei Spyd og Bue,
ingen Hjelme, men Parykker,
eller strikket Bomuldshue,
som bedaekker
skrumpne Panders Regnestykker--
kort den hele Vanslaegt vaekker
hine Kongers Smiil paany.

[Footnote 2: Port.]

Stille var der overalt
i de gamle Byer, stille,
fromt og stille, saa jeg horte,
naar man sig isovne rorte
og idromme der blev talt,
eller naar derindenfor
omme Mor
visselulled for sin Lille.

Men i _Brighton_ celebrerte,
da min Geist hensvaermed did,
Kjedsomheden just og Synden
i brillant illuminerte
Slotte nyen Dags Begynden
nu ved hoje Midnatstid.
Der var Adel uden Haeder,
herlig Viin foruden Glaeder;
der var Guld foruden Lykke,
Skjonhed uden Uskylds Smykke;
Venskab, der saa fast bestaaer,
som den Hud, en Slange kaster;
Oldinge med Ungdoms Laster,
Ynglinge med hvidnet Haar--
deres foraarslose Sommers
visne Graes og Syndens Blommers
torre henforbraendte Straa,
som en tidlig Dod skal slaa.
Blinket af dens damascerte
blege Lee
var i matte udfortaerte
Ungdomsojne alt at see.
Guldlorgnetterne ei skjule
kunde disse dodsenshule,
hvoraf Flamme kun frembrod
(Flammer, som et Lavas, dulgte)
naar paa gronne Bord de fulgte
de Guineer, som rullerte
til _Perdu'et_ atter lod.
Flojelssvobte, dekorerte,
perle- og demantbesaa'de,
overstroede
med _bijoux_ og Braceletter
(Oh, Hans Hoihed, Hendes Naade!
_O, his Lordship and her Grace,_
trinende i en Francaise!)
vandred Tyveaarsskeletter
om som