sikkreste Beretning;
men med hvert et Morgengry
vaagnede den ufortroden
som en ny og sikker Gjetning,
der floi ud paa Jagt paany.

Sidste Gang Skjaersommertiden
--o! det er ei laenger siden--
havde jeg min Francis ment
med sin Elskte at forene.
Brodet kunde han fortjene
med mit eget Lodspatent,
hvilket selve Admiralen,
om han slog sig nok saa galen,
ikke havde kunnet maegte
en saa gammel Karl at negte.

Men hvad skeer?--just otte Dage
for det smukke unge Par
skulde Bryllupssodmen smage,
--St. Johannisdag det var--
holdtes i en liden By,
ifra Cowes nogle Mile,
som hvert Aar, en landlig Fest
af et reent maerkvaerdigt Ry,
hvortil Moden var at ile
milevidt ifra til Gjaest.

Selv fra Brighton By, ja laeng're,
kom Peeresser, Viscountesser,
Hertuginder, Baronesser,
fulgte i en Svaerm tilhest
af fornemme Lediggjaeng're
rundt de glimrende Karether,
til den saa beromte Fest,
som de kaldte "_fete champetre_."

Ved en Gronsvaersplan, af Ege
fra de Saxers Tid beskygget,
var et Slags Theater bygget,
hvor paa Baenke Baenke stege.
Om hinanden der man finder
Bondepiger, Hertuginder,
som den muntre Ungdoms Lege
paa den gronne Plan besee,
Den beklappende, som vinder,
Dem, som tabe, de belee;
oge ubarmhjertigt Skammen,
leende af Hjertet sammen.

Snart der brydes, snart der skydes;
men, paa gammelengelsk Viis,
kun med Armbrost eller Bue;
snart et Veddelob der bydes
om en Sovereign til Priis,
snart tilmaals et Landsekast,
fort med Beduinens Hast.

Men af hele Dagens Skue
synes dog den hoje Mast,
som er opreist midt paa Sletten,
mest at gjore Alle glade,
stojende jo meer det lider
imod Klattringen omsider.
Thi det spaender Alles Gjetten,
at paa Knappens lille Flade
ligger--dette veed Enhver--
hojest Priis, som Ingen seer.
Kun naar gjennem Skovens Toppe
Solen kaster Straaler did,
viser sig et Blink deroppe,
eggende til Veddestrid.
At Forelskede indfinde
sig isaer i Maengdeviis,
er naturligt ganske vist,
hvor der i en Glaedestvist
kjaempes festligt for en Priis,
skjondt igrunden tre at vinde:
_Hendes_ Bifald forst og fremst,
Haederen dernaest fornemst;
endelig til _Hende_ skjonne
Sager, som vil nok belonne
endnu noget bedre end
Praemien, den raske Svend.

Ikke blot at Veddelysten
sig til Egnens Ungdom straekker.
Alle Byer, alle Flekker
langsudover hele Kysten
byde op de bedste Kraefter;
men isaer de straebe efter,
En, et Byesbarn, at stille,
som er Karl at prove paa
noget meer end blot at