The Project Gutenberg EBook of Den engelske Lods, by Henrik Wergeland

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.net

Title: Den engelske Lods

Author: Henrik Wergeland

Release Date: July 7, 2004 [EBook #12844]

Language: Norwegian

Character set encoding: ASCII

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK DEN ENGELSKE LODS ***

Produced by Riikka Talonpoika, Jim Wiborg and PG Distributed Proofreaders

DEN ENGELSKE LODS

HENRIK WERGELAND

_Norges Nasjonallitteratur_
3. opplag
Utgitt forste gang 1880
Her trykt som i originalutgavene

_Den engelske Lods_
Utgitt forste gang 1844

DEN ENGELSKE LODS

ET DIGT

I
Laengsel efter Land

"O, Kaptain, hvorhen, hvorhen
gaaer Seiladsen uden Ende?
Nye Horizonter spaende
sig omkring mig ud igjen.
Briggen alt i rastlos Fart
susende igjennemlaenste
Hundreder af samme Art,
kun af Syner ombegraendste.
Naar jeg taenkte
Fjernet endelig beseiret,
falske Lande ned sig saenkte
eller tvinte hen iveiret ...
Hundred Horizonter runde
kom og svunde ...
hundred Himles Cirkelbunde,
for hvem Punktet, hvori mine
traette Oines Nervepar
krydsende sig overskar,
med en evig Helvedpine
stedse samme Centrum var...
Hundred Horizonter graae
alt jeg saae,
med en Graendse
falsk som Bugten,
angste Slange slaaer i Flugten,
...graae, ja til Fortvivlen eense,
mens--som Lupens grumme Stik
krybende Insekt forfolger--
Zeniths blaa og hule Blik
stirred paa vort Skib, den Prik,
synlig knapt paa Havets Bolger.

O, Kaptain, nu har mod Vesten
Farten alt saa laenge staaet,
til det synes mig jeg naesten
er i Sind en Olding bleven,
skjondt mit Haar end ei er graat
og min Kind ei rynkeskreven.
Mens mit Oie uvilkaarligt
sig i Regnbuspillet tabte,
Skummets Sproit derforud skabte,
har jeg idetmindste fundet,
monstrende med strengen Sjel,
at min Liv for storste Deel
meget daarligt
er som kastet Skum forsvundet.
Og mon et Beviis vel bedre
kraeves kan af Bedstefaedre
paa at jeg, tilhavs omdreven,
oldingviis tilsidst er bleven?
Dage mange,
aaretunge, aarelange,
bort erindringslose flydte,
uden Spor, som Kjolvandsstriben,
i en Masse sammengydte
hine sjunkne Skyer liig,