knappe Frihedsdage.
Og, i Mangel vel af Andet,
Jagten blev erklaeret Prise,
hvorpaa, efter Franskmaends Viis,
Kaperen, med forste Briis,
halte hjemad udfra Landet,
for et Bytte at fremvise,
Pelikanens ligt, der Ungen
baer' en Flue hjem i Pungen.
Jagtens Folk kom nok tilrette,
da det leed paa Bonnys Sidste.

Om sin arme Moder vidste
Francis ikke meer end Dette,
som var bleven ham fortalt
af hans Bedstefader Alt.
Gamlingen en snaksom Kvel
havde, som en Bagatel,
ogsaa vidst ham at berette,
at Mylord, den unge Naade,
havde selv, ei mange Dage
efterat jeg var forsvundet,
sig personligen indfundet
for at troste og at raade
Staklerne, som sad tilbage.

Enken, (som han Mary naevned,)
svoer han skulde blive hevnet.
"Enken" forst han spurgte om,
speidende omkring i Kamret,
hvor de to Forladte jamred;
men da den Forklaring kom,
at de ei om hende vidste,
blev Mylords Visit den sidste.

Bedstefader, ved at mede,
havde i den ode Rede
skaffet sig og Drengen Brod
hele ti Aar til sin Dod.
Og forst da, da Dodens Angel
sad i Bedstefaders Hjerte,
Francis, stakkels Lille, laerte
Meningen af Nod og Mangel.

Slottets Fogd (og han var streng)
som mod Aften Dagen efter
indfandt sig for bort at faeste
Huset til den Forste Bedste,
fandt min lille stakkels Dreng
syg og bleg ved Ligets Seng,
sammenkroben, liig en Byldt,
henslaengt, kun med Pjalter fyldt,
neppe ved saa mange Kraefter,
at han kunde, med et Skrig,
lette lidt paa Lagnets Flig,
for med stive Blik at pege
under denne paa den Blege.

Drengens Lod naturligviis--
nu da Livet i det Fri
skulde mod sin Blomstring knoppes--
var at i en Anstalt stoppes,
rundt hvis Mure lyder Priis,
medens indenfore klages,
hvori Fattigborn opdrages
af et haardhaendt Politi,
ligesom Salat og Kaal,
hvorom Gartneren kan vide,
at han, naar han giver Taal,
Hovder kappe kan medtide.

To Gripomenusser vented
ganske rigtig udenfore,
for, naar Liget af var hentet
og bag en af Kirkens Vinkler
stukket tyst om Aftnen ned,
at forsorge, som det heed,
christeligen Drengen med
i den kalkehvide store
Vaaning med de sorte Sprinkler.

Men, trods Fogdens egen Dom,
udenfor hans Regnestykke
noget Vist imellem kom,
Noget--Retfaerd eller Lykke.
Tingens rette Navn jeg kjender
ikke meer som for desvaerre,
da jeg troede Vorherre
ene var al Glaedes Sender.
Men naar nu jeg engang vover
Tankerne at give Rum:
Han, som boer herovenover,
hvilken Deel mon _Han_ vel ejer
i den hele Lykkes S