torhed rager
op i Hoiden imod Hvaelvet.
Men, Kaptain, for vi herfra
til vort kjaere Norge drage,
maa i Ojesyn vi tage
Bedlam, det til nu forsomte,--
Bedlam, et maerkvaerdigt Sted,
maa tilsidst vi tage med."

"Bedlam?"
"Netop, det beromte.
Verdens storste Daarekiste."

"Ah, jasaa! Jeg ei det vidste,
i den Tanke, at om Rangen
selve London og Paris
holdt i Kamp hinanden Stangen,
hvert dog galt paa egen Viis.
Men lad gaa! Imorgen da
forst til Bedlam! Saa en Flaske,
ud det triste Syn at vaske!
Saa ombord! og saa herfra!"

* * * * *

----"Luk, Bevogter! Himlens Gud.
Hvad jeg saae i denne Celle!
Blev jeg hundred Aar ilive,
ingen nye Raedsler drive,
kunde det af Mindet ud.
Men lad Portneren fortaelle
dig, Kaptain, om denne Gale.
Du kanhaende af hans Tale
kjender gysende igjen
en agtvaerdig engelsk Ven."

"Ja--Bevogteren begyndte,
halvt at snovle, halvt at grynte,
med en Overlaeges Mine
og et tvivlsomt Blik paa Os--
_Johnny Johnson,_ ikkun Lods,
Nummer... lad mig ikke lyve...
Nummer Tusind syv og tyve,
gal ved Tab af alle Sine
eller af--hvad Nogle kalder
lidt fantastisk--Hjertesaar.
Mandens Galskab just bestaaer
deri, at han vil fortaelle
Hvem som kommer til hans Celle,
om en Ting, han siger falder
paa hans Hoved, hvor han gaaer,
og som "_sorte Traef_" han kalder.
Dog han siger undertiden,
at de ramme ind fra Siden,
saa hans Hjerte, om man blot
undte ham saa meget Godt,
ud af Brystet det at skjaere,
af de mange faldne Skud
som et Kogger maa see ud,
fyldt med Pile, alle smykte
med en Krands af sorte Fjaere,
ud af Djaevlevinger rykte."

Vogteren i Bedlam standste
i sin bedste Passiar,
som om Ting han eftersandste.
Men den sande Aarsag var,
at han med sit Ugleoje,
der i Morket kunde see,
som igjennem tynde Flor,
havde seet en Dame boje
om i samme Korridor--
En af hvem en fuld Guinee
hoist sandsynlig var at vente.
Men han vilde see sig for;
bad os midlertid at vente.
Ikke for han Ryggen vender,
for, dybt rystede, vi trykte
graedende hinandens Haender,
og imens afsted han render,
jeg Kaptainen med mig rykte
bag den Pille,
der var Cellens ene Skille.

Under Vogterens Fortaellen
Damen Hul for Hul beseer,
sparende ei paa Guineer;
og hun kommer saa til Cellen,
hvori Johnny Johnson er.
Portnere og Slige stedse
gravitetisk selvtilfredse
meget hellere berette
"iagttagne Faenomener,"
"saere _casus_" og "Symptomer,"
end de Papegojesvar,
hvorti