iver hans Ulykke.

Men Tine lo, mens hun strog hans Haar:

-Han har det maaske ikke efter Fremmede, sagde hun.

-Naa, Tine, sagde Degnemadammen.

Men Moderen lo og loftede de dejlige Haender med de fulde Aarer:

-Nej, sandt er det, Haenderne er dejlige. Men de sidder forkert i
Leddene.

Degnekonen tog dem og klappede dem:

-De er da heller ikke gjorte til det jevne, sagde hun.

Men pludselig var Moderen blevet alvorlig:

-Nej, sagde hun, og naesten med en helt anden Stemme: men med saadanne
Haender kan man heller ikke vaerge sig.

Hun slog over i Stemningen igen.

-Nej, Tine har Haender, sagde hun og saa beundrende over paa Tines
travle Haand, der atter delte Vafler ud til Bornene. Den var saa
kraftig og ikke stor alligevel.

Saa begyndte de at tale om Grevinde Danner:

-Vor Herre bevar'es til Fruentimmer, sagde Tine.

Grevinde Danner var Egnens stadige Stof. Gottorp Slot var jo naer, og
fra Gottorp kom Kongen og Grevinden saa til Sonderborg. Grevinden
haabede stadig at naa til en Krog, hvor hun kunde blive rettelig
hyldet.

Naar Grevinden kom til Sonderborg, blev alle Oens Embedsmaend
kommanderede til Taffels med deres Fruer. Embedsmaendene kom og Fruerne
sendte Afbud.

Moderen var der saa godt som alene.

-Jeg vil se hende, sagde hun:

-Kaere Venner, hun er dog virkelig maerkvaerdig.

Faderen og Moderen var der og blev ret unaadig modtagne. Grevinden
kendte deres Familjeskab med den Sjaellands Bisp, hvem hun vel huskede
fra sin Vielse. Sagnet gik, de havde maattet holde ham halvt i
Fangenskab paa Frederiksborg, for de tvang ham til at vie sig.

-Dygtig er hun, sagde Moderen, da hun kom hjem, om Grevinden:

-Men Herre du min Skaber, hvor er hun nedringet ... og hvad er det
saa, hun viser? ... saadanne Koddynger viser man ikke en Gang frem for
sit Spejl....

Ovre i Skolen begyndte de at synge. Gamle Degn sang for og Bornene
svarede ham ihaerdigt i mange Tonarter. Det var en Begravelsessalme.

Herinde blev de ved at tale om Grevinde Danner.

Som Markens Blomst henvisner fage
alt, hvad af jordisk Rod oprandt,
og talte snart er Stevets Dage,
selv hvor med And det Gud forbandt;
kun hvad der kom fra oven ned,
kan blomstre i al Evighed--

sang de derinde, Degnens Bas og Flokkens Diskanter.

Moderen kunde saa mange Historier om Grevinden. Hun fik dem fra sin
Svigerfader, den gamle Excellence, der hadede "den Person" af en
oprigtig Sjael.

Moderen fortalte en Histor