Tanter sad, meget stive i Ryggene, ved hver sin Side af Bordet i
Havestuen og ventede paa deres Te. De gjorde, naar de skulde tiltraede
deres Morgen-Kur-Tur, et udpraeget Indtryk af Rejsefaerdighed. Kjoler og
Skorter var opbundne ved Hjaelp af et System af Haegter, og paa Hovedet
bar de Hatte, der var af Omfang som Bunden af de Kurve, hvori man pr.
Post ekspederer Ligkranse.

Disse Monstrer var garnerede med Kniplinger, der gik dem ned over
Ojnene.

-Gud, Du, sagde de i Anledning af Kniplingerne: det forste, man maa
beskytte, er da Ojnene.

Moderen sagde:

-De ser ud, som om de skulde marschere til Jerusalem.

De gik ikke i den rigtige Have af Hensyn til Froerne, som de afskyede.

-Der myldrer af dem, og de springer op ... det er naesten vaerre end
ifjor.

Desuden var Vejen gennem Kokkenhaven seks Gange frem og seks Gange
tilbage netop deres Tur. Mens de vandrede, talte de ikke.

-Laegen i Geneve har Ret, sagde Tante Bothilde, man skal det ikke. Man
skal gaa og la' sine Nerver ha'e Ro.

Ved hveranden Omdrejning nod de en lille Chokoladekage.

-Der er det ved den Schweizer-Chokolade, sagde de, at den styrker uden
at berove En Appetitten. Den hjemlige Chokolade, kaere, det er jo, som
at faa Klumper i sin Mund.

-Men det forstaar sig, ogsaa i Schweiz maa man jo noje kende Maerkerne.

Naar Tanterne kom tilbage, hvilte de.

Det vil sige, at de sov to Timer, indsvobte i Uldtaepper.

-Lille Du, sagde Tante Bothilde, der er kun Uld. Franskmaendene, der er
Folk, som vil bevare sig rorige, har altid Uldmadratser.

-Oven paa deres Springmadrats, sluttede hun efter et Sekunds Forlob.

-Kaere Du, sagde Tante Anna: Franskmaend er jo Franskmaend.

Moderens Angst voksede kun op ad Dagen. Det var Maaltiderne, som var
hendes Skraekkens Timer. Det kunde jo ikke siges, at Bornene sad
korrekt tilbords.

Og Bordsidden var Tanternes Specialitet.

-Det maa dog indrommes mig, sagde Tante Bothilde, at det er af
Vigtighed. Og laeres det ikke fra Barndommen, laeres det jo aldrig....

-Jeg forsikrer Dig, naar denne Stockfeldt aldrig blev
Statsminister--Tanterne benaevnede Konseilspraesidenten med Navnet
Statsminister--var det, fordi han spiste med Kniv.

En Time for Middag begyndte Bornenes Storvask.

Moderen stod hos, mens Barnepigen foer over Bornenes Kroppe med
Svampene, som om hun hovlede ru Planker.

-Anna Margrethe, sagde Moderen, pas dog paa Neglene.

Anna Margrethe borstede Neglene, som vilde hun borste Finger