spidserne
af Bornene.

-De er ikke rene endnu, sagde Moderen: Gud ved, hvad I maa rode i....

-Og Oerne, sagde Moderen.

-La'e mig.

Hun tog selv fat med Orene.

-Og faar man dem saa rene, sagde hun fortvivlet, saa bli'er de rode.

Rode blev de.

Man naaede til Paaklaedningen, og Pletter var der paa alt Tojet.

Moderen gned og gned med Handskeskind og Eau de Cologne.

-Saa, i Guds Navn, nu maa det vaere, sagde Moderen.

Faderen forte Tanterne til Bords. De var i sort- og hvid-stribet
Silke--deres table d'hote Kjoler fra Badet--og de bar mange Ringe, der
ligesom klaprede paa de meget afmagrede Fingre. De medbragte to
Pulveraesker, som de anbragte hver ved sin Kuvert.

Bornenes Ojne stod stive af Skraek. De spildte straks.

Moderen konverserede for at aflede Opmaerksomheden--saa hun fik
hektiske Pletter i Kinderne--de talte om Kobenhavn og alle Bekendte:

-Ja Du, sagde Tante Bothilde, Jane er jo uhyre rar. Men hun har sine
Saerheder. Man kan jo, Du, ikke faa sine Ben under hendes Bord, far
hun begynder at tale om Konfessionerne.

-Lille Du--det var pludselig til den aeldste Dreng--en artig Dreng
skyder Brystet frem og Skuldrene op, naar han spiser. Saa sidder man
rank....

-Og jeg finder nu--fortsatte hun uden Overgang, vendende tilbage til
Jane og Konfessionerne--at den Slags Ting afhandler man ikke over
Maden.

-Man kan spise hos Biskoppens en forste Juledag, og Religionen og den
Slags berores ikke med en Stavelse....

-Det passer dog virkelig ikke til slebne Glas og Porcellaen.

Tante Anna gik over til at tale om Glas og Porcellaen overhovedet.

Hun talte om et Glaspusteri i Sydfrankrig:

-Hvor man, Du, sagde hun til Faderen, virkelig faar vidunderlige Ting
... Men, kaere, nu falder det mig ind, hvorfor ser man aldrig iaar dine
konne slebne Karaffer.

-Dem til Madeiraen.

Blodet floj Moderen til Hovedet--hos Tanterne gik aldrig noget i
Stykker.

-Ja, Margrethe slog--Du husker--slog ... kom til at slaa den ene
itu....

-Ja, hvor er Margrethe? Den nette Pige, jeg husker hende jo godt, den
nette og vaevre lille Person, sagde Tante Bothilde.

-Hun kom galt afsted desvaerre, saa hun maatte ud af Huset....

-Hun osse, sagde Tante Anna.

Men Tante Bothilde brod, med et ilsomt Blik over til Bornene, ind med
et:

-Naa.

Det eneste "Naa" lod, som blev en Jernport slaaet til.

Og der blev ikke talt mere om Karafferne.

-Lille Stella--det kom et Sekund efter "Naa'et"--en lille Pige
sidde