et var General Bertrams Afskedssang, hun lirede.

I Kokkenet lob de til Vinduerne, og Karlene kom frem i Bryggersdoren.
Jens Rogter stak sit Hoved ud fra Stalden.

-Nu spiller hun selv, sagde han.

General Bertrams Afskedskvad var omme, og Moderen lirede videre.

-Hej hop, sagde hun, det er en Polka.

-Tine, Tine, raabte hun, nu kan I danse.

Pigerne lob ud med Tine i Spidsen, og de begyndte at danse, svedte og
barhovedede, midt i Gaarden, omkring Lirekassen: Maren-Bryggerspiges
Skort naaede hende til midt paa Anklerne.

-Sving Jer, sving Jer, raabte Moderen til Karlene.

Men der var ingen andre der turde end Lars Forkarl; han listede sig
lidt flovelig ned og skod Traeskoene af, for han bod Tine op, og
dansede paa Gronsvaeret, paa Uldsokkerne.

-Halloj, halloj, sagde Moderen, nu faar vi Hostgilde.

Hun drejede paa Liren, saa Sveden sprang frem paa det hvide Ansigt.

Bornene stormede omkring Lirekassen, mens de hylede.

-Dans, dans, raabte Moderen og Bornene sprang. Men den halte Liremand
stod lunt, og snuste efter den megen Lugt af Bagt.

Lars Forkarl havde svunget Tine, saa den Sirtses viftede--meget var
der ikke under--og nu bukkede han skaevt foran Lirekassen.

-Tine, drej, raabte Moderen.

Tine lob til og drejede, og Moderen svang sig, mens alle Bornene
skreg:

Lars Forkarl holdt saa varsomt om den svaje Moder, som var hun
Postelin, mens han sprang paa Sokkerne.

-Aa, jeg kan ikke mere, sagde Moderen:

Men Tine blev ved at dreje, og Moderen sagde:

-Nej, hvis Fritz ikke var hjemme, skulde vi have Hestene ud.

Hun #maatte# have hestene ud.

-Tine, Dagen for min Fodselsdag siger han ingen Ting.

Hun raabte paa Rogteren:

-Jens, Jens.

Jens kom hinkende.

-Jens, sagde Moderen, og pludselig hviskede hun: luk Hestene ud.

Rundt om dansede Pigerne, og Bornene skreg, som blev de for hvert
Minut vildere af deres egne Hyl.

-Der har vi dem, sagde Moderen.

De to brune satte ud af Stalddoren.

Bagefter kom "Beauty".

-Kys dem, kys dem, sagde Moderen, og selv viftede hun med sit
Lommetorklaede.

Hestene foer, og Pigerne dansede.

-Vaer Jer, vaer Jer, raabte Moderen.

Det var en eneste Stoj.

-Stella, Stella, lod det pludseligt fra Vinduet.

-Gud, Fritz, sagde Moderen, hun blev staaende ganske stiv.

Pigerne forsvandt med det samme, som havde Jorden slugt dem.

-Ja, sagde Moderen og stammede: Fritz, jeg ved ikke, hvordan det er
gaaet til.

Men Faderen lukkede sit Vindue, og Mod