hun fandt det spaede Gronne.

Ja, hvor det er kont, sagde Moderen, som stod i Vinduet.

-Men hvor det er koldt endnu, lagde hun til og lukkede sit Vindu.

Hele Huset blev fuldt af Gaekke. Selv Pigerne havde et Glas fuldt
staaende i deres Vindu (det var et Vindu med Gitter: Pigerne boede
ligesom i Faengsel, men Karlene, de slap nok ind gennem Doren) og en
Dag lob Moderen ud og satte en Buket i Rogterens gamle Hat.

Han kom listende om Laengen. Han listede altid, ligesom han ikke vilde
forstyrre Kreturets Fordojelse. Moderen sad ved sit Vindu. Saa sprang
hun op.

-Jens Rogter skal ha'e Gaekke i Hatten, sagde hun, og hun lob ud.

Over Gaarden, hen til Laengen.

Jens Rogter blev helt forfaerdet. Men Moderen rev Hatten af ham og stak
Gaekkene ned bag Baandet.

Rogteren blev staaende med Hatten i sin Haand. Saa gav han sig til at
grine, hikkende og laenge, ud i Luften.

Men Moderen, der lob ind igen, sagde til Tine:

-Uh, hvor var hans Hat fael at rore ved.

Foraaret meldte sig. Svalerne kom og Anemonerne skod frem i Lunden bag
Fruens Lysthus.

Da var det Moderens Lyst at vade i Engene.

Isen laa der endnu, brudt som smaa flydende Oer.

Med oploftede Skorter stod Moderen midt paa Flagerne.

-Tine, Tine, den brister....

Tine stod midt i Solet, opskortet til Knaeerne, beredt paa det vaerste.

Moderen floj fra Flage til Flage.

Bums--der laa den aeldste Dreng, pladaus i den vaade Eng.

-Saa, der ligger Drengen.

Moderen overskuede Situationen et Minut. Kun Drengens taetklippede
Hoved stak op af Vandet:

-Herre Jesus, han ligner en Saelhund.

Moderen lo, saa baade hun og Flagerne rystede.

-Tine, Tine, faa ham op, saa Fritz ikke ser noget.

Tine tog et Tag i Drengen, saa han vraelede ved det.

Moderen floj fra Flage til Flage, mens hun slog med Armene som en
Fugl, der saetter i at flyve.

Karlene og Rogteren kom ud at se paa. Jens grinede, saa han tabte
Piben af Munden.

Men Lars Forkarl sagde, at Fruen, hun springer s'gu li'esaa godt som
dem, der springer gennem Ballon.

Lars havde tidt vaeret i Flensborg, og han havde set Cirkusdamerne.

-Ja, gu' gor hun saa, sagde Lars og spilede Naeverne ud i
Bukselommerne.

Men Jens Rogter, han havde nu mere sin Formening, og det var den, at
Fruens Ben var nu naermere saa spinkle som Gedens, hvad det angik.

Moderen sprang paa Flagerne, lige til det blev Morkning.

Saa satte hun og Tine sig paa en Baenk ved Vejkanten. Der var Popler
hinsides Vejen.