mbrosius_. Giftes? Jo vist, det har gode Veie! Forst skulde jeg da
have mig en Faestemo, og det kan falde vanskeligt nok, naadige Froken,
for jeg er meer genegen til Venskab end til Kjaerlighed, troer jeg. Eller
ogsaa har jeg ikke fundet den Rette endnu--Vorherre raader for det, som
for alt Andet! Men Kjaerlighed maa der til. Det er bedre at gaae fri paa
bar Mark, end at vaere bunden til en Tornebusk.

_Bodil_. Der kan Frokenen hore; der er Andre, der taenker om Elskov og
Giftermaal ligesom jeg.

_Abigael_. Ei, gak til Bloksbjerg med din Elskov! Var den saa stor en
Lykke, vilde fornemme Folk vel skatte den saa godt som I og gifte sig
derefter.

_Ambrosius_. Siig ikke det, naadige Froken! Fornemme Folk har saa meget
Andet at taenke paa. Enhver af dem har maaskee saa travlt med at elske
sig selv, at der ikke bliver Tid til at elske nogen Anden.

_Abigael_. Troer I? Der er ellers Ingen, som har forlangt at faae Jer
Mening at vide. I skulde hellere svare paa det, jeg spurgte Jer om.

_Ambrosius_. Jeg beder underdanig om Forladelse, men jeg kommer sandelig
ikke i Hu....

_Abigael_. Jeg spurgte, hvad I sang for en Vise, da I for kom gaaende?

_Ambrosius_. Hvad jeg sang for en Vise?... Ja, hvor er den Snee, som
faldt ifjor? Jeg synger saamange Viser, og sommetider laver jeg dem med
det samme. Jeg skulde naesten troe, det var Tilfaeldet for, for jeg
mindes, der floi en Laerke op ved Siden af mig, da jeg skraaede over
Engen, og saa taenkte jeg ved mig selv: hvem der saadan kunde synge sig
hoiere og hoiere op imod Himlen! Og saa sang jeg Noget, jeg veed ikke
hvad; men muntert har det vaeret, for det var Laerken, jeg sang omkap
med.--Men lyster Frokenen at hore en anden Vise, saa staaer jeg til
Befaling. Instrumenterne er i Orden, det ene har jeg i Halsen og det
andet paa Ryggen.

_Abigael_. Aa ja, I kan jo synge mig Noget for, saa skjonner jeg med det
samme, om I kan gjore Fyldest i en Kirke.

_Ambrosius_. Det taenker jeg vel; jeg har da sunget for meer end eengang,
baade i Trinitatis og andre Steder, og jeg kan ogsaa spille paa Orgel,
om det behoves--men det Instrument forer jeg ikke med mig. Ja, saa skal
det vel sagtens vaere en Psalme?

_Abigael_. Aa nei, I kan jo synge en af de Viser, I selv har digtet. Men
ingen Elskovsarier eller Sligt--det kjeder mig.

_Ambrosius_. Mig ogsaa, naadige Froken! saa det kan vi lettelig enes om.
Nei, nu skal jeg synge Jer en Vise, jeg digtede ved Foraarstid i mit
Hjertes Glaede, de