ke gjore, Niels; det er bedre, at han selv
besorger det.

_Niels_. Han selv? Hvad mener du med den Snak?

_Jorgen_. Jeg mener, om der kanskee fandtes een eller anden Steen, som
han kunde bryde sin Hals paa.

_Niels_. Hvad skulde det vaere for en Steen?

_Jorgen_. Ja, hvem kan vide? Der ligger jo saa mange Steen ved
Veikanten; en af dem kunde jo komme ham paa tvaers.

_Niels_. Ja, saadan en rigtig Kampesteen! Men hvordan skulde det gaae
til, Jorgen?

_Jorgen_. Aa, man kunde jo skubbe lidt til den, Niels.

#(Taeppet falder.)#

* * * * *

ANDEN AKT.

* * * * *

#Bibliotheksstue. I Baggrunden en Dor med Reoler paa hver Side. Dore til
Venstre og Hoire. Et Skrivebord, Stole.#

* * * * *

FORSTE SCENE.

_Ambrosius_ #(kommer fra Baggrunden med en Bog i Haanden).# Det er et
synderligt Haandskrift, jeg har fundet her i Baronens Bibliothek imellem
de Boger, jeg skal gjore Register over. Det er fuldt af alskjons Viser,
baade lystige og alvorlige imellem hverandre. Jeg gad vide, hvem der har
sanket alle dem sammen. Det har ventelig vaeret et Fruentimmer, for
Bogstaveringen er noget ueens, og Linierne gaaer ud og ind ligesom
Vimmelskaftet i Kjobenhavn. Lad see engang, kanskee Navnet staaer foran,
#(laeser)# "Denne Bov er min, kjov dig en, saa er det din. Ane Sofie
med egen Handt." Det er ikke meget oplysende. #(blader i Bogen og saetter
sig derpaa ved Bordet.)# See, her traeffer jeg gamle Kjendinge. Her er
Visen om Svend Vonved, som salig Moster sang for mig, da jeg var lille,
og om Ridder Aage, som stod op af Graven. Og her er den om Ellehoien.

#(laeser:)#

"Jeg lagde mit Hoved til Elvehoi,
Mine Oien de finge en Dvale;
Der kom gangendes to Jomfruer frem,
Som gjerne vilde med mig tale."

#(taler:)#

To Jomfruer ... her kom ogsaa to Jomfruer frem ... nei, den ene var en
Froken....

#(laeser:)#

"Den ene begyndte en Vise at kvaede
Saa faurt over alle Kvinder.
Striden Strom den stiltes derved,
Som forre var vant at rinde."

#(taler:)#

Det er loierligt nok, men der er Noget ved den naadige Froken, som faaer
mig til at taenke paa en Ellepige. Om hun seer nok saa venlig paa mig, er
der ligegodt det i hendes Oine, som jeg ikke kan tyde. Det er ligesom at
see ind i en Skov i Skumringen. Men en deilig Sangstemme har hun.

#(laeser:)#

"Striden Strom den stiltes derved,
Som forre var