hjerte Barn! jeg har
igjen faaet Brev fra Oberhofmesterinden. Hun har den Godhed at lade mig
vide, at Fru Christense Kaas agter at saelge sin Gaard naestved
Helliggjaestes Kirke. Din Fader har oftere talt om at kjobe sig en
Eiendomsgaard i Staden, hvor han kunde tage ind nogle Maaneder om
Vinteren. Og den Gaard ligger bekvemt, ikke langt fra Slottet og har to
Leiligheder. I den ene kunde han boe, og I den anden ...

_Abigael_. I selv?

_Geheimeraadinden_. Nei, Barn, den er altfor stor til mig. Jeg kjender
den. Deilige Stuer, syv Alen hoie, med praegtige Malerier paa Vaeggene og
svaevende Basun-Engle oppe under Loftet. Jeg mindes godt, jeg har vaeret
der i min forste Ungdom til Dands og Assemblee. Hvad mener du om at boe
i sligt et stateligt Huus?

_Abigael_. Saamaend, det kunde vaere artigt nok.

_Geheimeraadinden_ Naar det blev smukt udstyret med Mobilier og andet
Huusgeraad?

_Abigael_. Ja, det maatte der jo til, skulde det see ud efter noget.

_Geheimeraadinden_ Og Silkegardiner i Vinduerne. Hvilke Kulorer lider du
bedst?

_Abigael_. Jeg? Aa, Rodt og Gult, taenker jeg! det er de mest levende.

_Geheimeraadinden_ De tager sig ogsaa kjonnest ud fra Gaden, naar der
skinner Lys igjennem dem i de morke Vinteraftener Saa staaer de
Forbigaaende stille paa Fortovet og seer paa Karosserne, som kommer
kjorende--praegtige Vogne med gallonerede Lakaier--kanske somme med
Lobere foran.

_Abigael_. Med Lobere, siger I?

_Geheimeraadinden_. Ja, naar de kongelige Herskaber viser Huset den AEre.
Saa bliver, der Stimmel paa Gaden af Tilskuere, kan du troe. Alle staaer
de med Hattene i Haanden og speider efter de oplyste Vinduer, og den Ene
hvisker til den Anden: Iaften er der fornem Forsamling hos de unge
Folk?

_Abigael_. Hvilke unge Folk?

_Geheimeraadinden_. Aa, din Strik! du veed jo godt, hvem jeg mener. Hos
dig og Claus naturligviis.

_Abigael_. Naa, det er os, som gjor Selskab. Eders Naade seer frem i
Tiden.

_Geheimeraadinden_. Ikke saa langt, haaber jeg ... vel?

_Abigael_. Ja, hvem kan vide?

_Geheimeraadinden_. Hvor langt der er til Vinteren? Det er da let nok at
regne, siden det er Mikkelsdag imorgen.

_Abigael_. Men det kunde jo vaere, Vinteren kom seent, eller at det slet
ikke blev Vinter, ligesom forleden Aar, da vi havde Violer ved Juletid
og Ribsbuskene begyndte at gronnes i Januari.

_Geheimeraadinden_. Hor nu, Abigael, lad os tale et fornuftigt Ord
sammen. Kom hid og saet dig hos mig. Jeg laeg