, at du behandler denne
Sag--ligesom, _en passant_ bemaerket, adskillige andre Sager--altfor
legert. Du glemmer, at din hele Velfaerd dependerer af dette AEgteskab.
Din salig Fader efterlod ikke Andet end Gjaeld, og skal din Stilling ved
Hove souteneres, kan det kun skee ved Hjaelp af et rigt Parti. For et
saadant har jeg itide sorget, men eftersom Intet er sikkert uden Doden,
og Bryllupet ei engang er berammet endnu, synes mig, du burde vaere paa
din Post og ikke negligere nogen Omstaendighed, som kunde have
Indflydelse paa din Fremtids Lykke.

_Claus_. Jeg er som himmelfalden. Men det kan dog umulig vaere Mamas
Alvor?

_Geheimeraadinden_. Hvilket?

_Claus_. At Froken Abigael skulde nedlade sig ... ha, ha, det er altfor
morsomt!... nedlade sig til en _amourette_ med en almindelig
Skriverdreng af ganske simpel Extraction,--hun, som har en, jeg tor vel
sige, distingueret Kavaleer til sin Opvartning! Nei, det faaer Mama mig
sandelig ikke til at troe.

_Geheimeraadinden._ Man har dog hort saa galt for. Husk paa Birgitte
Krag, som lob bort med en Musikanter, og Marie Grubbe, som giftede sig
tredie Gang med en gemeen Matros eller lignende Karl. Elskov er som
Morgendugg, siger et gammelt Ord; den falder saa snart paa en Torn som
paa en Rose.

_Claus_. Ikke hos en Dame med Froken Abigaels Education--Mama maa
virkelig excusere, at jeg nu tager hendes Parti. Hun kan have sine smaa
Feil, som det er tidsnok at corrigere, naar vi bliver gift; men at hun
eller noget Fruentimmer med hendes Kvaliteter skulde foretraekke ... nei,
det er paa AEre umuligt, aldeles umuligt.

_Geheimeraadinden._ Umuligt, siger du?... Holder du _mig_ for et
Fruentimmer med "Education og Kvaliteter"?

_Claus_. Hvor kan I sporge, Mama? I, som har den fineste Tone og det
mest adelige Comportement af alle Hovedstadens Damer!

_Geheimeraadinden_. Nu vel ... jeg vil betroe dig Noget. Jeg har ogsaa
havt en Passion, da jeg var ung.

_Claus_. Mama er jo ung endnu.

_Geheimeraadinden_. Da jeg var yngre. Veed du, hvem der var Gjenstanden
for mit forste ungdommelige Svaermeri?

_Claus_ Var det ikke Papa?

_Geheimeraadinden_. Det var ... min Faders Skytte.

_Claus_. Skytten! Grand-Papa's Skytte! Ham med det krollede Haar og de
sorte Oine?

_Geheimeraadinden_. Ham selv. Lykkeligviis fik hverken han eller noget
Menneske Nys derom; jeg bar denne ubegribelige Passion en kort Tid i
Stilhed og blev derpaa trolovet og gift med din Fader.

_Claus. Est-il po