fte findes der stolt Hjerte
under luvslidt Kjortel, og....

_Abigael_. Stolt! Ha, ha, nu maa jeg lee. Skulde en Skriverkarls Hjerte
vaere stoltere end en Junkers? Hr. Claus og de Andre kan jeg styre med
en Silketraad, saa kan jeg vel sagtens vende Sind og Hjerte paa en
fattig Student, naar det lyster mig.

_Bodil_. Eet Sind er ikke som et andet, naadige Froken! Og hvad Hjertet
angaaer, saa taenker jeg, det retter sig ikke efter Stand og Vilkaar
alene, men kan vaere ligesaa aerekjaert hos en ringe Tjener som hos en
fornem Junker. Ellers havde Vorherre da skiftet altfor daarlig mellem
Fattige og Rige.

_Abigael_. Hor, Bodil, jeg synes, du begynder at praeke mig noget meget
paa den senere Tid. Det er nok Praestekonen, som stikker dig i Kroppen
allerede. Det kan vaere priseligt nok, at du tager din Stand og dine
Kjendinge i Forsvar; men skal Maendene vaere Text, er det bedre, du horer
til og lader mig holde Talen. For i det Kapitel er _jeg_ nok mere
bibelfast end _du_. Har man nogen Tid hort Mage! En Skriverkarl skulde
vaere for stiv, til at jeg kunde boie ham under min Villie? Paa sine bare
Knae skulde han ligge for min Fod, kom det mig an derpaa. Du smiler!
Troer du det ikke? Det kunde naesten lyste mig at prove det Spil, om det
ikke var at nedlade mig for meget.

_Bodil_. For Himlens Skyld! Det er da ikke Frokenens Alvor?

_Abigael_. Ha, ha, nu bliver du bange for Skriveren! Tag saa flux dine
Ord igjen!

_Bodil_. Det er ikke for ham, jeg er bange. Thi den Tro har jeg da til
ham, at han er ingen taabelig Gjaek, omendskjondt han er ung og munter.

_Abigael_. Ikke for ham! Er du fra Sands og Samling, Pige? Mener du, at
jeg....

_Bodil_. Jeg mener kun, det var en farlig Leg for Eders Rygte, naadige
Froken, som let kunde give Aarsag til Misforstand.

_Abigael_. Mit Rygte skal jeg nok sorge for. Jeg sidder vel saa hoit
til Hest, at jeg kan ride over det Vand uden at staenkes. Nu har du egget
mig, og jeg skal vise dig Syn for Sagn, at de Alle er lige gode, din
Faestemand ufortalt. Skal vi slaae tilvaeds, at inden Maaneden er omme, er
Skriverens Villie saa myg som en Pilevaand, og hans "Stolthed" ligesaa
tyndslidt som hans Kjortel?

_Bodil_. Naadigste Froken, jeg beder Jer saa bonlig....

_Abigael_. Taber jeg, skal du faae Linned og Uldent til Udstyr, men
vinder jeg ... tys, der kommer Nogen! Tand for Tunge, horer du!

FEMTE SCENE.

_De Forrige. Geheimeraadinden og Junker Claus_ #(komme ind fra
Hoire.)#